Mor og søn overlever mirakuløst uheld: Kørte bil ud over skrænt, da chokoladebar røg i den gale hals

Emil Ryttergaard

422 uger siden

|

16/11/2016
Viralt
Foto: Privat foto/stock
Foto: Privat foto/stock
At holder snitterne fra sin Snickers bør være et af de officielle trafikråd.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Når man har masser af overskud, så er der nærmest ingen grænser for hvad man kan bag rattet. 

Det er ikke noget problem, at tale i telefon, spise madpakken, drikke kaffe eller alle tre ting samtidig, når det bare går over stok og sten. 

Det er selvfølgelig strengt ulovligt, da det stjæler opmærksomheden fra vejen - men kun hvis man bliver opdaget, som en meget heldig chauffør i New Zealand blev, skriver Mirror

Kørte bil i flod, da chokoladebaren gik i den gale hals bag rattet 
Manden, der er i 40-erne var på vej hjem med sin mor på passagersædet i en lånt bil, som føreren ikke var vant til, da regnen stod ned i store kaskader. 

Men det var først, da manden fik en chokoladebar galt i halsen, at det gik rigtig galt. Bilen gled over vejbanen, missede et autoværn og rullede over 35 meter ned ad en skrænt, hvor bilen landede på siden i en rivende flod. 

Politikommisær Grant Marshall var blandt de første på ulykkesstedet, og han betegner det som et lille mirakel at de to passagerer overlevede :

- Vi er helt forbløffet over, hvordan de har overlevet dette uheld. Den eneste forklaring må være, at træerne og vegetationen på skrænten har bremset bilens fart, siger han. 

Brandvæsenet blev også tilkaldt for at redde de to passagerer, da bilen var landet midt i den brusende flod, der måtte anvende en specialdesignet stige for at få de to passagere ud af bilen. 

Søn og mor blev fragtet til hospitalet, hvor de blev behandlet for mindre skrammer og mildere nedkøling.