Monicas søn græder utrøsteligt i flyet: Hvad sidemanden så gør, får tårerne frem hos passagererne

Nils Würtzenfeld

426 uger siden

|

20/10/2016
Viralt
Foto: Facebook/Andrea Bird
Foto: Facebook/Andrea Bird
En gravid kvinde havde problemer med at få sin 20-måneder gamle søn til at falde til ro under en flyvetur. Pludselig blandede sidemanden sig.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid lige let af rejse, når man er gravid, og hvis man ovenikøbet rejser sammen med en træt 20-måneder gammel dreng, så kan man hurtigt blive udfordret. Det skriver Today.com.

Det oplevede amerikanske Monica Nelson, da hun for nylig skulle med et fly fra Minneapolis til Atlanta. Udover sin gravide mave havde hun også sin 20-måneder gamle søn, Luke med på flyet, og der skulle ikke gå længe fra flyet var i luften, til Luke blev urolig.

Den stakkels mor havde i forvejen været nervøs for, hvordan flyveturen ville forløbe, og da hun i forvejen var både træt og udmattet, var det pludselig en kamp uden lige at få lille Luke til at falde til ro.

Pludselig henvendte Monica Nelsons sidemand sig til den hårdprøvede mor med et både utroligt og rørende tilbud.

Den fremmede mand ved navn Reid forklarede, at han selv var far – sjovt nok også til en dreng ved navn Luke - og at han kendte til udfordringerne ved små børn. Derfor var han villig til at hjælpe Monica med at få Luke til at falde til ro.

Som det mest naturlige i verden, tog Reid derfor den lille dreng på armen, og da Luke ikke lod sig mærke af, at det var en fremmed der holdt ham, så begyndte den fremmede mand stille og roligt at gå gennem flyets midtergang, mens han vuggede Luke i søvn.

- Det var sådan en stor lettelse, da jeg i forvejen var nervøs for at rejse med Luke uden min mand til at hjælpe. Jeg er så taknemmlige – han (Reid) var så venlig, forklarede Monica Nelson efter episoden.

Imens kunne de andre passagerer i flyet kun se måbende til, mens Reid roligt tog sig af den lille dreng. Èn af de andre passagerer, ved navn Andrea Byrd, var både overrasket og rørt over hele optrinnet, og hun skyndte sig derfor at tage et billede af den hjælpsomme fremmede.

- Han brød bare ind og hjalp. Det plejer man aldrig at se. Det var så sødt, forklarer Andrea Bird, der indrømmer, at hun blev meget rørt at episoden.

- Jeg måtte fælde et par tårer. Ikke fordi, han var hvid, og hun var sort, men fordi det viste mig, at der stadig er gode mennekser i verden – fuld af lyst til at gøre en forskel, lyder det fra Andrea Byrd, hvis opslag på Facebook siden er blevet delt over 130.000 gange.

Historien er et par måneder gammel, men er netop begyndt at florere igen.