For nylig kom amerikanske Kaylyn Marie til at smække sig selv ude uden nøgle.
Hendes eneste mulighed for at komme ind igen, uden at skulle ringe til en låsesmed, var hendes elskede hund, der stadig var inde i huset. Det skriver The Dodo.
Pludselig stod Kaylyn Marie uden mulighed for at komme ind i huset, efter at terrassedøren havde smækket bag hende. Kaylyn havde brugt en træpind til at holde døren åben, den var faldet ned, og sat sig i spænd, da døren smækkede i.
Kaylyn valgte at filme episoden, som viser at hendes hund, er en meget klog hund.
I videoen, som Kaylyn Marie har delt på sin Facebook, råber hun til sin hund fra den anden side af terrassedøren i håb om, at hunden Sam kan komme hende til undsætning.
Det eneste Sam skal gøre, er at fjerne en træpind, der forhindreder kvinden i at åbne terrassedøren og komme ind i sit hjem igen.
I videoen er det meget tydeligt at høre, at kvinden er en smule frustreret, mens Sam begejstret løber frem og tilbage, mens hun prøver at få Sam til at forstå, hvad han skal gøre.
Det går heldigvis hurtigt op for den intelligente hund, der får træpinden op fra dørkammen, ved at bruge sine poter.
Videoen er blevet set mere end 10 millioner gange, og kan ses nedenunder.