Vi ved allesammen, hvor meget en klipning kan gøre ved det ydre.
Selvom frisøren ikke frarøver os mere end et par centimeter af vores lokker, så skal der ikke meget til, før man ser fuldstændig forandret ud og føler sig som født på ny.
Det ved man også på den amerikanske frisørsalon Hudson Hawk i Springfield i staten Missouri som blev stiftet i 2011.
De to ejere Paul Catlett og Thad Forrester savnede en rigtig herresalon, hvor mænd kunne være mænd og samtidig modtage kvalitetsklipninger samt en solid barbering. Derfor åbnede de salonen for mænd.
Siden er Hudson Hawk blevet kendt for at skabe både kreative og flotte frisurer på mænd, som kunderne kommer langvejs fra for at lægge hår til.
På salonens Instagram fremviser de mange af de klipninger, som tilfredse kunder har kunne drage af sted med, men særligt én kunde har vakt opsigt, siden at hans forvandling er blevet delt på nettet.
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Foto: Instagram
Det var nemlig noget af en vildmandsfrisure, som den ukendte man troppede op med, før han satte sig til rette i frisørstolen.
Men i løbet af en rum tid, blev den unge mand fuldstændig transformeret. Han var flot i forvejen, men pludselig så han helt anderledes ud.
Væk var det vilde skæg og det uglede hår og frem dukkede en yderst flot fyr.