Mand købte en helt særlig banan for 43,8 millioner kroner: Du gætter aldrig, hvad hans plan er med den

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

21/11/2024
Viralt
Genrefoto: Shutterstock
Genrefoto: Shutterstock
Man kan vidst godt kalde den for verdens dyreste banan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kunstens verden har ofte udfordret vores forestillinger om værdi, form og mening.

Et af de mest debatterede værker i nyere tid er værket 'Comedian', har gjort netop dette.

Kunstværket er blevet skabt af den italienske kunstner Maurizio Cattelan i 2019, og det består af en simpel banan, der er blevet tapet fast til en væg med gaffatape.

I 2019 vakte værket opsigt med en salgspris på $120.000, men nu, fem år senere, har det igen fundet vej til rampelyset – og til en endnu mere svimlende pris.

Ved en nylig auktion hos Sotheby’s i New York blev 'Comedian' solgt for hele 43,8 millioner kroner – en pris, der langt oversteg forventningerne.

Køberen, Justin Sun, er en kinesiskfødt milliardær, der er kendt for sine investeringer i kryptovaluta.

I modsætning til mange andre kunstværker, der skal bevares for eftertiden, har Justin Sun en mere kortsigtet plan for sit nyindkøbte mesterværk.

"I de kommende dage, vil jeg spise bananen som en del af denne unikke kunstneriske oplevelse og ære dens placering inden for både kunsthistorien og populærkulturen," fortalte han.

Når bananen er spist eller fordærvet, medfølger der instruktioner til, hvordan man kan erstatte den med en ny.

Den originale banan, der blev brugt i værket, blev i øvrigt købt for blot to kroner hos en frugtsælger i New York.

Ved auktionen var der oprindeligt forventet en salgspris på mellem 7 og 10,5 millioner kroner, men værket endte med at blive solgt for over fire gange så meget.

Syv potentielle købere deltog i budkrigen, hvilket vidner om værkets fortsatte evne til at fascinere og provokere.

Du kan se køberens opslag her: