Bumser er irriterende per definition. Men når en af betændte sataner dukker op inde i øret, er det virkelig irriterende. For hvad stiller man op med bumsen?
En mulighed er at ignorere skidtet og håbe på, at buksen går i sig selv igen. Eller at gå til lægen. Men man kan også gøre som i en ny populær video fra Grim footage - ikke at vi anbefaler det - og få en person til at trykke bumsen.
I den 36 sekunder korte video tager en ukendt kvinde to sikkerhedsnåle i brug for at presse indholdet ud af bumsen i øret.
Ved første øjekast er den gullige bums ikke helt nem at se, men den er der, afslører bumsedoktoren efter lidt arbejde med det lidt bizarre redskabsvalg i form af sikkerhedsnåle.
Og ud kommer en lille pølse af betændelse. Det vides ikke, om kvinden er læge eller sygeplejerske, men ud fra hendes negle og arbejdsredskaber at dømme arbejder hun formentlig ikke inden for sundhedssektoren.
Videoen blev lagt på YouTube-kanalen ‘How to Remove Pimple Acne etc’ den 7. november og har scoret tusindevis af seere.
Se videoen her - vi skal dog advare mod stærke billeder: