37-årige Steven Horden måtte i sidste måned køres på hospitalet med sit blodige og bøjede kønsorgan.
Den engelske murermester var ude for et smertefuldt uheld, da han dyrkede energisk sex med sin kæreste, der inderligt ønsker at få en baby.
Drømmene om familieforøgelse er nu lagt på hylden, da Steven Hordens penis i øjeblikket befinder sig i en sørgelig tilstand.
Han forklarer til britiske Metro, at kønsorganet 'knækkede i to dele' under den lidenskabelige - og til sidst blodige - elskovsakt i byen Gillingham i den sydlige del af England.
Den uheldige mand måtte tilbringe fire dage på hospitalet, hvor han fik indsat et kateter i sin penis, og som lægerne til sidst måtte foretage en omskæring af.
Nu frygter han, at han ikke er i stand til at gøre sin arbejdsløse kæreste gravid.
- Det er væmmeligt. Hele min penis er forslået, bøjet og forfærdelig, siger Steven Horden og forklarer, at parret var midt i en såkaldt 'doggy style', da den smertefulde ulykke skete.
Nederst i artiklen kan du se et billede af mandens kønsorgan, men vi skal dog advare om, at der er tale om et skrækindjagende fotografi.
- Jeg tror, at vi var lidt for vilde, siger Steven Horden, der af lægerne har fået besked om, at tiden må vise, om parret vil være i stand til at få børn.
Han forklarer, at kæresten selvfølgelig er trist over situationen.
- Hun er helt nede. Vi kan ikke dyrke sex i seks uger. Vi forsøgte i går aftes, men det var for smertefuldt, siger den ulykkelige penis-ejer.
38-årige Kiera Diss hjalp sin kæreste ud på badeværelset, hvor de sammen fik skyllet det blodige organ.
- Jeg har hjulpet ham hele vejen, siger hun og forklarer, at parret i løbet af det seneste halve år har forsøgt at blive gravide.
- Måske det her var et tegn på, at vi ikke skal være forældre, siger hun.
Foto: Privat
Skulle du have lyst til at se flere billeder af den ramponerede penis, så klik her for at se disse grafiske billeder på den engelske artikel.