Lisa gifter sig med sit livs kærlighed - men så gør hun et ubehageligt fund på hans loft

Ane Sørensen

423 uger siden

|

08/11/2016
Viralt
Arkivfoto: Polfoto
Arkivfoto: Polfoto
Da Lisa mødte sin nye mand, var hun ikke i tvivl om, at han var den rette for hende. Men der gik ikke længe, før hun fik sig en grim overraskelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britiske Lisa Buckingham fik sig en grim overraskelse, efter hun havde ægtet sin mand Mitchell Sharpe. Den nygifte kvinde så frem til et lykkeligt liv som hans kone, men sådan skulle det desværre ikke gå.

Det skriver The Sun.

Lisa Buckingham mødte Mitchell Sharpes for første gang på et datingsite i januar 2014. Efter at have chattet lidt, mødtes de to og gnisten mellem dem var der unægteligt.

De to fortalte åbent hinanden, at de begge havde været gift tidligere. Efter tre måneders romantik, besluttede de sig for at blive forlovet i marts 2014.

De efterfølgende fire måneder planlagde parret deres store dag. Lisa Buckingham betalte for det meste af bryllupsfesten, men blev lovet, at Mitchell Sharpe ville betale pengene tilbage, når der var mere gang i hans forretning.

To dage før deres bryllup fik Lisa Buckingham pludselig en besked på Facebook fra en kvinde, som kaldte Mitchell Sharpe for en svindler.

Selv afviste han anklagerne og sagde, at det bare var en bitter ekskæreste. Blændet af sine følelser, skød Lisa Buckingham tanken fra sig igen.

Den 9. juni 2014 blev hun gift med sin livs kærlighed og tog på bryllupsrejse. Men kun to dage inde i rejsen, vendte Mitchell Sharpe hjem igen, fordi han efter sigende blev tilbudt en arbejdsopgave. 

Da de var hjemme igen, fik Lisa Buckingham endnu en besked fra kvinden på Facebook, som opfordrede hende til at tjekke den lokale retssal. For at få ro i sindet, valgte Lisa Buckingham at ringe til dem. 

Det viste sig, at Mitchell Sharpe skulle i retten næste dag, fordi han var tiltalt for bedrag og tyveri. Da Lisa Buckingham konfronterede ham, forklarede Mitchell Sharpe, at han havde stjålet fra sin ekskæreste.

- Han bad om tilgivelse og lovede, at det aldrig ville ske igen. Jeg var rasende, men jeg havde svoret at blive hos ham i gode og dårlige tider, så jeg ham ham endnu en chance, siger Lisa Buckingham.

Mitchell Sharpe blev idømt 12 måneders fængsel for svindel og tyveri.

Omkring en måned senere var Lisa Buckingham ved at sortere ting på parrets loft, da hun fandt en kasse, der tilhørte Mitchell Sharpe. Der var mange papirer i den og pludselig troede hun, at hun havde fundet deres vielsesattest. 

Men da hun kiggede nærmere på papiret, opdagede hun, at der stod et andet kvindenavn end hendes. Derfor tænkte hun, at han havde holdt et andet ægteskab og en skilsmisse skjult for hende.

Lisa Buckingham valgte at ringe til retten for at finde ud af, hvornår de to var blevet skilt. Men hun fik sig noget af en overraskelse. 

Da hun forklarede, at hun var Mitchell Sharpes nuværende kone, blev hun nemlig opfordret til at kontakte politiet. For Mitchell Sharpe var stadig gift med en anden kvinde.

Mitchell Sharpe selv nægtede flerkoneriet. Men Lisa Mitchell ringede til politiet, og få timer senere blev hendes mand anholdt.

- Jeg følte mig aldeles ydmyget og fyldt med vrede. Min mand havde svindlet mig fra starten, siger Lisa Buckingham.

I april 2016 erkendte Mitchell Sharpe sig skyldig i bigami og blev idømt fem måneders fængsel. Selvom straffen ikke var så lang, var Lisa Buckingham lettet over, at dommeren tog mandens forbrydelse seriøst.

Efterfølgende er Lisa Buckingham efter sigende faldet over et opslag på Facebook, hvor der stod, at Mitchell Sharpe nu var blevet forlovet igen.