Lægerne troede den 5-årige havde øjenbetændelse: Sandheden viste sig at være langt mere alvorlig

Nicolai Steinicke

114 uger siden

|

11/10/2022
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Det er ikke usædvanligt, at børn får øjenbetændelse. Og da 5-årige Stella fra Melbourne i Australien fik diagnosen, tænkte hendes mor ikke mere over det.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Kort efter de kom hjem fra det første lægebesøg, skulle det dog vise sig, at det røde øje var symptom på noget langt mere alvorligt.

Det var kort før Stella skulle starte i skole, at moren så hvor hævet og rødt hendes datters øje var.

Da øjenbetændelse er meget almindeligt hos børn, tænkte mor Gaylene ikke så meget over det, mens for at være sikker tog hun sin datter med til lægen for at få det tjekket.

Lægen gik også ud fra, at det var en øjenbetændelse, og Stella fik cremer og antibiotika med hjem, og både lægen og moderen troede, at den femårige ville blive frisk igen inden for et par dage.

I stedet for at betændelse blev bedre, som forventet, blev det værre. Stella begyndte at få hovedpine. For en forældre vækker det naturligvis bekymring, når ens barn ikke bliver rask. Det skriver Sosialnytt.

Så de gik til en anden læge, han ville tjekke Stella mere grundigt, og sendte Stella direkte til scanning.

Undersøgelsen afslørede forældrenes værste mareridt: Stella havde en tumor mellem sin hjerne og hendes øje. Situationen var så alvorlig, at den 5-årige blev sendt direkte på børneafdelingen på hospitalet i Melbourne.

Efter en række tests stod lægerne over for et vanskeligt dilemma: Tumoren voksede hurtigt og var ved at æde sig ind i knoglen, der udgør øjenhulen. Fordi tumoren var så stor, og den var placeret hvor den var, var der risiko for, at Stella kunne blive blind.

Det viste sig, at Stella havde en meget sjælden sygdom: Langerhans cellehistiocytose.

Sygdommen kan variere fra et begrænset angreb på for eksempel en knogle (oftest kraniet), en tilstand, der kan stoppe med at angribe, og til en sygdom, der angriber mange organer, er kronisk og fremadskridende og kan give store skader. I nogle tilfælde er sygdommen livstruende.

Lægerne valgte at operere svulsten, da den fem-årige var i fare for at blive blind. Efter at det lykkedes dem at få adgang til tumoren via øjenlåget, lykkedes det kirurgerne at fjerne tumoren - heldigvis uden at beskadige øjet, vævet eller hjernen.

Stella skulle gennem kemo i et helt år, før hun blev erklæret rask. Mirakuløst nok er Stella i dag en kvik pige uden synlige ar og perfekt syn.