Kat får den vildeste tatovering - men ejeren er ikke ligefrem populær nu

Emil Ryttergaard

369 uger siden

|

25/10/2017
Viralt
En ung kvinde har delt billeder af sin hårløse kats nye tatovering. Nu er hun upopulær på nettet. Foto: Elena Ivanickaya/privat
En ung kvinde har delt billeder af sin hårløse kats nye tatovering. Nu er hun upopulær på nettet. Foto: Elena Ivanickaya/privat
En kvinde har valgt at give sin hårløse racekat en vaskeægte tatovering. Det har ikke overraskende sat sindene i kog på nettet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

At få en tatovering kræver en god portion overvejelse og måske en smule omtanke. 

Den helt særlige udsmykning sidder permanent fast i huden og kan ikke gøres om, når først motivet er sprøjtet ind under huden. 

Men i det mindste så er det jo oftest ens egen krop, som det går ud over. Og det er måske den primære årsag til, at denne historie vækker stor vrede på nettet.

For Elena Ivanickaya fra Chernihiv i Ukraine tog beslutningen om en tatovering, men lod det gå ud over en anden end sig selv, da hun betalte for at få sin racekat tatoveret professionelt. Det skriver britiske Metro.  

Hun har delt flere billeder af tatoveringen af sin sphynx Yasha, der under fuld bedøvelse får en tatovering henover brystet. 

Resultatet faldt dog ikke god jord hos den ukrainske kvindes mange følgere på Instagram. 

Elena Ivanickaya rådførte sig med dyrlægen, inden hun besluttede at tatovere sin kat. Foto: Elena Ivanickaya/privat

På de sociale medier skriver flere brugere vrede kommentarer. Især bliver Elena Ivanickaya beskyldt for at mishandle sin kat. 

- Du burde få en tatovering i panden, hvor der står 'idiot', for at have tortureret et stakkels forsvarsløst dyr, lyder kritikken blandt andet. 

- Du er et rigtigt grimt menneske, hvis du ikke kan indse, at det er mishandling og tortur at tatovere sit kæledyr. Gå af helvede til, lyder en anden opfordring fra en forarget dyreven på Elena Ivanickayas Instagram-profil. 

Katten var under fuld narkose under tatoveringen. Foto: Elena Ivanickaya/privat

Den ukrainske kvinde har dog forsvaret sin beslutning med, at katten Yasha har sin egen Instagram-konto, hvor den får østers og andre lækkerier. 

- Min kats liv er meget bedre end dit. Måske er det et rent helvede for dig, men han (katten, red.) har det helt fint, svarer Elena Ivanickaya en af kritikerne på Instagram. 

Hun forsvarer sin beslutning og mener, at mange katteejere i virkeligheden mishandler deres dyr i langt højere grad, end hun gør.

- Han er ikke blevet kastreret, og det vil han aldrig blive, da det ville være ægte mishandling. Jeg tjekkede det med dyrlægen, inden han blev tatoveret, så alt var under kontrol, skriver hun på Instagram. 

Her ses katten med det færdige resultat, der pryder brystet. Foto: Elena Ivanickaya/privat

Kattens tatovering har fået flere bruger på de sociale medier til at reagere. Foto: Elena Ivanickaya/privat

Politiet i Ukraine har også fået nys om sagen, men det er ikke sikkert, at de vil gøre noget ved sagen.

- Hvis vi kan konstatere, at dyret har været plaget, så kan vi åbne en sag, siger talsmand for politiet, Natalia Chovpylo, til Metro. 

Kvindes øjenlåg får lægen til at måbe: 'De bevæger sig!'