Johanna bestilte kaffe på Starbucks - men hun blev knust, da hun så beskeden på koppen

Ane Sørensen

420 uger siden

|

29/11/2016
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Den populære kaffekæde skriver kundernes navn på sine kopper. Men det var ikke det eneste, der stod på Johannas.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Svenske Johanna Mauritzson havde en nedslående oplevelse, da hun for nylig var en tur på kaffekæden Starbucks i Stockholm for at købe en kop kaffe. Johanna Mauritzson bad personalet om at låne kuglepen og papir, så hun kunne skrive sin bestilling ned. Hun har nemlig været døv, siden hun blev født. 

Det skriver Expressen. 

Da Johanna Mauritzson havde fået sin kaffe udleveret, fik hun pludselig øje på en detalje på den røde papkop. Lige under hendes navn stod endnu et ord skrevet med sorte bogstaver - 'stum'. 

- Jeg blev deprimeret og trist, da jeg så det, siger Johanna Mauritzson til Expressen og tilføjer:

- Jeg gjorde, som jeg altid gør. Altså, jeg forsøger at samarbejde med hørende mennesker, der ikke kan tegnsprog. Selvom bestillingen gik uproblematisk, besluttede personalet sig for at sætte en etikette på mig. De forsøgte ikke at samarbejde eller kommunikere med mig.

Johanna Mauritzson var på vej til et tog, som hun skulle nå og droppede derfor at tage diskussionen med personalet. 

Men efterfølgende skrev hun et indlæg på kaffekædens facebookside:

- Trist, at det endte sådan for mig, men jeg skriver dette for, at andre døve skal slippe for at få etiketten ‘stum’ på deres kopper fremover, skriver Johanna Mauritzsen blandt andet.

Starbucks Sverige har efterfølgende svaret på Johannas Mauritzsens besked:

- Her har vi klart begået en stor fejl. Vi skal naturligvis ikke sætte etiketter på folk, uanset hvem vores kunde er. Det er helt uacceptabelt.

De undskylder for hændelsen og fortæller, at der vil blive fulgt op på den internt. 

Johanna har forståelse for, at situationen måske bundede i uvidenhed eller gode intentioner. Men som kunde blev hun ked af det over sin oplevelse.