Sidste weekend løb Halloween af stablen verden over, og i kølvandet på den amerikanske udklædnings-begivenhed er der dukket masser af mere eller mindre vellykkede udklædningsbilleder op på nettet.
Et af de allerbedste og mest vellykkede Halloween-minder fra i år stammer dog fra Reddit, hvor brugeren Flintor har delt dette fantastiske billede af en mor, der besluttede sig for at klæde sig ud som sin søn. Det skriver Metro.co.uk.
Foto: Flintor/Reddit
Hvad det krævede var en hestehale, et skæg, en sort t-shirt, nogen posede bukser og et par udtrådte kondisko og wupti! – pludselig var det svært at se, hvem der er mor, og hvem der er søn.
Resultatet er i hvert fald strålende. Ikke nok med at de to ligner hinanden på en prik – den opsigtsvækkende udklædning har også fået internetbrugere til at gå amok i jubel.
Foto: Flintor/Reddit
På Reddit, hvor billedet oprindeligt blev lagt ud, har masser af brugere kommenteret på det sjove foto og hyldet den opfindesomme mor.
En bruger er imponeret af morens vellignende hårgræns, mens en anden mente, at moren faktisk havde et flottere (falsk) skæg end sønnen.
Foto: Flintor/Reddit
- Det er virkelig godt lavet. De individuelle selfier kunne sagtens forveksles som den samme person, skriver en tredje imponeret bruger på Reddit.
Her på redaktionen tager vi også hatten af for både mor og søn, der ved første øjekast kan være svære at skelne fra hinanden.