Ingen tatovør vil røre teenagerens sønderrevne arm - men se når kunstneren sætter nålen i arrene

Emil Ryttergaard

376 uger siden

|

02/10/2017
Viralt
Aoife Lovett ville gerne have dækket sine ar med en smuk tatovering. Foto: Aoife Lovett/Facebook
Aoife Lovett ville gerne have dækket sine ar med en smuk tatovering. Foto: Aoife Lovett/Facebook
En 19-årig kvinde fik hjælp af en tatovør til at komme over en svær periode i sit liv med en helt speciel tatovering på armen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Arrene snoede sig rundt om hele armen. På kryds og tværs bar den irske 19-årige kvinde Aoife Lovett fra byen Clondalkin en tung byrde, som hun gerne ville have dækket. Men ingen tatovør ville røre hende.

I sine unge teenageår led den unge kvinde af depressioner, der gjorde hende så dårlig, at hun skar sig selv i armene med barberblade. 

Da Aoife Lovett senere slap angsten og depressionerne, var det en stor personlig sejr for hende, men én ting var tilbage som en daglig påmindelse om den svære tid, og det var arrene i huden på armen, skriver Independent.ie.

Aoife Lovett fandt hurtigt den løsning, der kunne give hende nyt håb og skjule fortidens problemer. Hun ville have en smuk tatovering.

Men hver gang hun opsøgte en ny tatovører, blev der rystet på hovedet. Ingen havde lyst til at sætte nålen i huden med de mange ar, fordi de risikerede at lave en dårlig tatovering.  

Men Aoife Lovett gav ikke op. Hendes mor hjalp hende med at finde organisationen ‘Scars behind Beauty’ (ar bag skønhed), der gerne ville hjælpe den unge kvinde med at dække sine voldsomme ar.

19-årige Aoife Lovett fandt endelig en tatovør, som gerne ville hjælpe hende. Foto: Aoife Lovett/Facebook

Tatovøren Ryan Kelly erstattede fortidens arrede hud med en rose og daggert, og da Aoife Lovett så resultatet, vidste hun slet ikke, hvad hun skulle sige. Hun havde aldrig i livet drømt om så flot et resultat.

Tatovøren Ryan Kelly dække Aoife Lovetts ar med sin nål. Foto: Aoife Lovett/Facebook

- Ryan (Kelly, red.) hjælper folk med at komme videre. Han laver noget smukt ud af noget grimt. Det giver en fornyet følelse af frihed og selvtillid, fordi at det svært at få et arbejde, hvis man skal stå i en t-shirt, og folk spørger eller kigger på én, siger Aoife Lovett til Independent.ie.

Ryan Kelly gav den 19-årige pige et helt kunststykke på armen. Foto: Aoife Lovett/Facebook

For Ryan Kelly er det ikke nemt at tatovere hud, der er så tydeligt mærket af ar. Men det er vigtigt for ham at hjælpe folk med mentale lidelser:

- En masse tatovører undgår at tatovere over ar. Det forstår man godt til en vis grad, fordi at man vil lave den bedst mulige tatovering, og det får du bare på flad hud. Det tager bare lidt mere tid, men for mig er det vigtigt, fordi at du hjælper en videre fra en svær tid, siger Ryan Kelly til Independent.ie. 

Han er dog ikke den eneste tatovør, der hjælper folk med psykiske lidelser efter depressioner. 

Den kvindelige tatovør Poppy Smalhands har lagt billeder på Instagram af tatoveringer efter at have hjulpet særligt piger, der tidligere har skåret i sig selv.