Hjemløs kvinde går rundt med et kranie på en pind: Politiet følger efter og gør grusomt fund

Nils Würtzenfeld

425 uger siden

|

26/10/2016
Viralt
Foto: FOX 40News
Foto: FOX 40News
Et foruroligende syn fik politiet til at følge efter en hjemløs kvinde. Efterfølgende gjorde de et uhyggeligt fund.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En beboet i byen Sacramento i USA, ved navn Philip, havde i længere tid været generet af en frygtelig stank, der kom fra det efterladte nabohus. Det skriver Mirror.

Til sidst valgte Philip at kontakte politiet for at få dem til at tage affære. Selv gættede Philip på, at det måtte være et dødt dyr – måske en kat – der lå i huset, men sandheden skulle vise sig af være meget mere grufuld.

Philip fortalte politiet, at en hjemløs kvinde ved navn Vitoria havde holdt til i det forladte hus i årevis.

- Jeg var på vej derom (til huset, red.) men tænkte; for pokker! Hvad fanden er det for en stank?! Jeg fik voldsom kvalme, så jeg gik tilbage igen, fortæller manden.

Det var dog ikke nødvendigt for politiet at rykke på Philips henvendelse, da de helt af sig selv fandt frem til huset. Det skete efter, at et par betjente chokeret havde set hjemløse Victoria gå rundt med en pind med et kranie på.

Efterfølgende havde politiet fulgt efter kvinde hjem til det efterladte hus, hvor de til deres skræk fandt et råddent lig i huset. Det var hovedet fra dette lig, som den hjemløse havde 'gået tur med', og straks tilkaldte betjentene assistance.

- Der var 20 politibiler derude, og betjentene førte kvinden ud af huset og tog billeder af hende, mens hun holdt et hoved, fortæller Philip.

Politiet i Sacramento har efterfølgende brugt to dage på at efterforske huse, men man har endnu ikke kunne identificere liget.