Med halloween lige om hjørnet kan man ikke føle sig tryg nogen steder - heller ikke på de sociale medier.
For tiden florerer et skræmmende billede på Instagram, som tiltrækker en del opmærksomhed. Fotoet viser en fod, der har fået påsyet en Converse-sko af hud. Detaljerne er uhyggelige realistiske og sender straks tankerne hen mod en modbydelig gyserfilm, skriver Mashable.com.

Dette billede har efterladt folk i chok. Foto: Instagram.
Sjovt nok er afsenderen en australsk teenagepige, 16-årige Rani Haese, der er svært dygtig med makeup. Hendes evner har skaffet hende næsten 90.000 følgere på Instagram, hvor hun deler sine livagtige kreationer.

Ville du prøve denne sko? Foto: Instagram.
Det blodige skobillede er lavet i anledning af halloween. Udover masser af makeup har Rani Haese brugt en fodprotese til at lave sit ‘kunstværk’.

Den blodige fod er lavet ved hjælp af en fodprotese og en del makeup. Foto: Instagram.
Det er langt fra første gang, teenageren spreder skræk på Instagram. Hun har også brugt sig selv som horror-model, afslører en række billeder, som bestemt ikke er for sarte sjæle.

Der kunne vente 16-årige Rani Haese en karriere indenfor makeupartist-branchen. Foto: Instagram.