Går til lægen med 'babyansigt' under huden - da lægen lægger det første snit, gisper hun overrasket

Emil Ryttergaard

390 uger siden

|

29/06/2017
Viralt
Foto: Sandra Lee/Youtube
Foto: Sandra Lee/Youtube
Da dermatologen Sandra Lee greb skalpellen og skulle fjerne en cyste formet som et babyansigt, blev hun i den grad overrasket over indholdet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var ikke en helt almindelig cyste, som en mandlig patient kom ind med på ballerne, da han besøgte klinikken hos den amerikanske dermatolog Sandra Lee. 

Manden var træt af cysten, der havde siddet ved hans ene numseballe i fem år, og som havde taget form efter et babyansigt. 

Sandra Lee troede oprindeligt, at der var tale om en stor fedtknude under huden, et såkaldt lipom, der har en forholdsvis fast form, og som i visse tilfælde kan hoppe direkte ud af huden. 

Men det var et ganske andet syn, der ventede Sandra Lee, da hun tog hul på bylden med den syleskarpe skalpel. Sandra Lee har efterfølgende delt videoen på sin populære kanal på Youtube.

I klippet kan man høre den tydeligt overraskede Sandra Lee gispe, da hun skærer hul på 'babyansigtet', da flydende indhold står ud af huden i en lind strøm. 

For under den besynderlige ballebule gemte der sig højst overraskende en epidermoid cyste, der også kaldes en inklusionscyste. Cysterne er godartede, men kan være ømme og gemme sig under huden i mange år, for derefter at vokse sig større og generende, selvom de er harmløse. 

Indholdet af cysten er oftest hudproteinet keratin og andre biprodukter, og derfor kan indholdet af visse cyster kan derfor ligne og lugte som gammel ost. 

I Sandra Lees tilfælde ligner indholdet af cysten gammel og flydende modellervoks, der blot bliver ved og ved at strømme ud af hullet i huden. 

Da babyansigtet er blevet tømt fuldstændigt, går Sandra Lee i gang med systematisk at fjerne cystens væg, der sidder på indersiden af huden, da cysten ellers ville genopstå, hvis ikke cysten fjernes. 

Se selv hele videoen med den noget spektakulære cyste her: