Forbløffet hundeejer får øje på sin afdøde hund et højst uventet sted

Ane Sørensen

429 uger siden

|

26/09/2016
Viralt
Foto: Facebook
Foto: Facebook
Han fik sig en overraskelse, da han ville smøre en sandwich til sin mor.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For et år siden mistede britiske George Hembrey sin firbenede ven - gadekrydset Stink. Men forleden fik den 21-årige mand sig en lille overraskelse, da han ville smøre en sandwich til sin mor Sarah.

Da han tog en skive skinke fra pakken, så han nemlig et mønster i det kogte kød, som lignede hans afdøde kæledyr til forveksling.

Det skriver Daily Mail.

I et opslag på Facebook har han lagt skinken ved siden af et gammelt billede af Stink, for at vise, hvor meget de to ligner hinanden.

Hvis man kigger godt efter, er det som om, at man kan se hundens snude, øjne og ører midt i alt det lyserøde.

- Mor var ved at lave en sandwich med skinkestykket, men jeg kunne under ingen omstændigheder have spist det med Stinks hoved på, siger George Hembrey.

Tidligere på dagen, havde George Hembrey snakket med sin mor om, hvor meget de to savnede den pelsede kammerat, som de havde haft i 16 år.

George Hembrey var meget knyttet til sin hund:

- Han var i virkeligheden mere som en bror for mig. Jeg er enebarn, og mig og Stink gjorde alting sammen, siger George Hembrey.

George Hembrey havde lyst til at beholde skinken som en minde, men besluttede, at det nok ikke var en god idé.

Familien har efter Stinks død fået en ny hund, nemlig den etårige schæferhund Wilson.