Familien til den femårige Nathaniel er rystede over, at læreren på hans skole har anklaget ham for at være en sexforbryder, og nu vil det stå på drengens papirer i resten af hans skolegang.
Nathan er en femårig dreng med autisme, som går på East Ridge Elementary i Tennessee. Han er en god dreng, der ikke volder problemer, men han kan til gengæld godt være kærlig, og det må han åbenbart ikke.
Nathans plejemor fortæller, at hun modtog et opkald fra skolen i starten af september, og det opkald gav hende kvalme. I starten af opkaldet fik hun at vide, at hun var nødt til at tage en snak med sin søn, og fortæller ham om grænser.
Dernæst fortalte vedkommende fra skolen, at de havde givet hendes søn prædikatet som “Sex predator” hvilket oversat betyder sexforbryder.
Det er dog ikke fordi, at Nathan har forsøgt at udøve seksuelle handlinger på sine klassekammerater, han har faktisk blot gjort noget så uskyldigt, som at kramme en af sine klassekammerater og dernæst kysse en anden klassekammerat på kinden. Det skriver The Sun.
Privatfoto
Han forstår ikke, hvad sex er
Nathan er autist, og derfor kan han have svært ved at forstå alle sociale normer, og tegn på, hvornår folk ikke længere er komfortable i en situation. Det forstod Nathan angiveligt ikke, og det er årsagen til, at han har fået det noget grusomme prædikat på sig, trods det, at det ‘blot’ var et kram og et kys på kinden.
Drengens bedstemor har også reageret, hvor hun har skrevet et langt opslag på Facebook. I det opslag slutter hun med følgende ord:
“Han burde ikke blive behandlet sådan. Han forstår ikke engang, hvad sex er,” skriver hun på Facebook.
Hvad er din holdning til dette? Det kan vel ikke være rigtigt, at en femårig dreng, skal gå rundt med prædikatet, at han er en ‘sexforbryder’ i resten af sin skolegang?