Emma vil ikke give sine børn en hund: Så udtænker de snedig plan

Henrik Rothenbücher

78 uger siden

|

20/06/2023
Viralt
Foto: Emma Robinson
Foto: Emma Robinson
Børnene vil slet ikke godtage et nej, men havde i stedet fundet på en snedig plan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være svært. 

Men forældre skal i den grad sætte foden ned og sige nej, hvis børnene pludselig indser, at det er blevet tid til at familien skal udvides i form af en hund, og det ikke lige passer ind i de voksnes planer. 

Og det var præcis hvad søskendeparret William og Scarlet på otte og seks år havde foreslået for deres forældre, der i den grad havde sagt nej til børnenes plagerier om at få en hund.

Men det ville børnene ikke tage for gode varer, og derfor havde det udspekulerede søskendepar formuleret en smart plan, der skulle få forældrene til at ændre mening - helt uden at opdage den smarte manipulation, skriver Mirror.

Børnene havde bare glemt en vigtig detalje ved hemmelige planer - at man ikke skal lade dem ligge og flyde til frit skue.

De to søskende plagede deres forældre om at få en hund, men forældrene sagde konsekvent nej. Foto: Emma Robinson

På sedlen, som moderen fandt liggende på køkkenbordet, var der opstillet en række punkter, der skulle hjælpe børnene til at opfylde deres ønske, og blandt andet skulle de udføre deres huslige pligter og give en masse komplimenter - eller måske bytte en kommende lillebror eller -søster ud med en hundehvalp.

"Først troede jeg, at det var en ønskeseddel, fordi at William snart har fødselsdag. Men da jeg læste listen, kunne jeg ikke lade vær med at grine. De har plaget ubønhørligt for at få en hund," siger den britiske mor Emma Robinson til avisen.

De to søskende udtænkte en snedig plan for at få deres egen hund. Foto: Emma Robinson

Den hemmelige plan blev hurtigt afsløret af moderen. Foto: Emma Robinson

Emma Robinson spurgte de to søskende, om hun måtte lægge deres plan på Facebook, hvilket var okay med den ældre søn William.

"Scarlett var til gengæld virkelig sur over, at jeg havde set listen, da det skulle have været en hemmelig plan," siger Emma Robinson til avisen.

Moderen har siden bemærket, at børnene helt sikkert er begyndt at udføre en række af punkterne på listen, da børnene har givet rigtig mange komplimenter.

Se selv hele Emma Robinsons opslag lige her: