Elon Musk melder ud: Vil købe Coca-Cola og tilføje kokain til læskedrikken

Mathias Madsen

138 uger siden

|

28/04/2022
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Verdens rigeste mand har lovet, at kokain skal tilbage i Coca-Colas populære læskedrik.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

De sidste mange måneder har Elon Musk været at finde mange steder i medierne, da manden tilsyneladende stille og roligt er ved at overtage verden. 

På kort tid er han ved hjælp af virksomheder som Tesla og SpaceX blevet verdens rigeste mand og endda den rigeste person, som nogensinde har eksisteret.

Derudover har han udrettet ting, som man ikke troede var muligt. 

Han har blandt andet skabt utroligt billige rumraketter, som kan genbruges, har planer om at kolonisere Mars i den nærmeste fremtid, og senest har han købt det sociale medie Twitter for mere end 40 milliarder dollars. 

Ydermere er Musk kendt for sine skøre og sjove opslag på lige præcis Twitter, hvor han blandt andet tidligere har udfordret Rusland præsident, Vladimir Putin, til en kamp om Ukraine. Læs mere om det ved at trykke her

Nu har et nyt opslag fra rigmanden spredt sig som en steppebrand på de sociale medier. 

I opslaget lover han nemlig, at han vil "købe Coca-Cola," og at han endda vil "putte kokainen tilbage."

I opslaget skriver han: "Næste gang køber jeg Coca-Cola for at putte kokainen tilbage i."

Indtil 1903 indeholdte én flaske Coca-Cola ni milligram kokain, og står det til rigmanden skal det 'alternative' indhold altså tilbage i flaskerne. 

Opslaget er dog formentlig ment som en joke, selvom man aldrig kan vide, om Musk har planer om at købe det verdensomspændende 'brand', som har en markedsværdi på cirka 73 milliarder dollars. 

Musks opslag om Coca-Cola har i skrivende stund fået 2,2 millioner 'likes' og næsten 400.000 'retweets'.