Dyrevenner advarer mod pinefuld madtrend: Dyr bliver serveret levende på restauranter

Emil Ryttergaard

422 uger siden

|

17/11/2016
Viralt
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Gourmet eller dyreplageri?

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Restauranter rykker hele tiden forestillingerne om gourmet. For hvornår er noget en delikatesse og hvornår bliver den teatralske anretning et pervers dyremishandling? 

Det har den amerikanske dyreværnsorganisation PETA sat sig for at sætte fokus på, da flere restauranter i Los Angeles er begyndt at sætte levende fisk og skaldyr på bordet, skriver Mirror.

Levende blæksprutter og hummere ligger i dødskramper på bordet
På en af restauranterne, T Equals Fish, forklarer kokken, hvordan at en babyblæksprutte skal serveres levende for gæsterne, hvorefter de bliver instruerede af tjenerne til selv at tage livet af dyret.

Der er dog flere eksempler, hvor rejer skæres midt over og ligger og spræller på tallerknen, eller hvor blæksprutter bliver dampet eller hummere kogt levende i gryder - direkte på gæsternes bord. 

Dyreværnsorganisationen kalder denne praksis ‘barberisk,’ og ekspert i havdyr Dr. Jennifer Mather, siger at dyrene i den grad kan mærke det: 

- Blæksprutten, som er blevet skåret op, føler smerte hver gang, at kniven rammer den. Det er ligeså smertefuldt, som hvis du skar benet af en kanin på middagsbordet. Det er meget barbarisk, siger hun. 

Se selv, hvordan restauranterne serverer de levende dyr herunder - men en lille advarsel: Det er stærke billeder!