Disse mænd skal du gå efter i 2018 ifølge dit stjernetegn

Ane Sørensen

360 uger siden

|

28/12/2017
Viralt
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
En eventyrlysten fyr, en virkelig intellektuel mand eller måske en vaskeægte aktivist? Her er den type mand, du skal gå efter næste år, hvis man skal tro dit stjernetegn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det kan være lidt af en udfordring at finde rundt i datingjunglen. Hvilken type bliver du tiltrukket af? Hvilken har du i virkeligheden brug for? Og bør du overveje, om du skal prøve noget helt tredje af?

Måske er der hjælp at hente, hvis du skæver til stjernerne.

Elite Daily har fundet frem til den type mænd, du bør gå efter i det nye år, hvis man skal tro dit stjernetegn.

Vædderen (21. marts - 19. april)
Vædderen har en medfødt forkærlighed for eventyr. Derfor bør du fokusere på at finde en partner, som deler din store entusiasme for nye oplevelser. Det er dog også vigtigt, at vedkommende ikke er bange for at lade dig tage styringen. Sidst, men ikke mindst, bør du bruge året på at søge efter én, der omfavner din selvtillid og opmuntrer dig til at forfølge dine drømme.

Tyren (20. april - 20. maj)
Dine største kvaliteter som partner er, at du er et loyalt, kærligt og ikke mindst tålmodigt menneske. Dine mindre positive sider kommer til udtryk i form af jalousi og besiddertrang over for din partner. Derfor bør du i 2018 ikke stille dig tilfreds med én, som ikke værdsætter dine styrker fuldt ud. Du bør søge en partner, som er familieorienteret og lige så loyal, som du selv er.

Tvillingen (21. maj - 20. juni)
Tvillingens tendens til at være dobbeltsidet kan umiddelbart virke en smule intimiderende for en potential partner, som ikke helt kan følge med på dit intellektuelle niveau. Derfor bør du ikke date nogen i 2018, som ikke tilfredsstiller dit behov for mental stimulation. Den oplagte partner til dig er en stærk kommunikatør, der er følelsesmæssigt åben og klar til en dybere relation.

Krebsen (21. juni - 22. juli)
Din empatiske natur og stærke intuition betyder, at du ofte får en rolle som den, der tager sig af den anden, når du er i et parforhold. Selvom det gør dig til en fantastisk partner, risikerer du også, at dine egne behov ikke bliver dækket tilstrækkeligt. Derfor fortjener du i 2018 en partner, der giver dig lige så meget, som de selv får fra dig. Det finder du sandsynligvis i en anden krebs eller en anden, der er lige så følelsesladet og kærlig.

Løven (21. juli - 22. august)
Løven er en leder fra naturens hånd. Derfor er det vigtigt, at du ikke kaster din kærlighed på en partner, som du kan køre rundt i manegen med lethed. De bedste parforhold opstår, når to partnere skaber en balance sammen. Hvis du vil finde lykken i 2018, bør du lede efter én, som er nem at omgåes, men også formår at sige fra over for dig.

Jomfruen (23. august - 22. september)
Din kritiske natur kan let vendes indad i et ulykkeligt parforhold, mens en følelsesmæssigt åben og selvsikker partner vil erkende, at jomfruen er det bedste, der er sket for deres kærlighedsliv. I år 2018 bør du finde en partner, som ikke er bange for at fortælle dig, hvor helt utroligt dejlig du faktisk er.

Vægten (23. september - 22. oktober)
Vægten er et af de mest jordnære stjernetegn, hvilket gør dig nem og sjov at være sammen med. Næste år bør du dog droppe det tilbagelænede parforhold og fokusere på at finde dig en partner, som vil med dig ud på eventyr. Derfor skal du lede efter én, som kan hjælpe dig ud af din komfortzone.

Skorpionen (23. oktober - 21. november)
Du er en naturkraft i dig selv, hvorfor du bør finde dig en partner, som deler dine kræfter. Umiddelbart har du måske brug for mere balance i dit parforhold, men i 2018 bør du finde dig en partner, hvis passion brænder lige så meget igennem som din. Det kan godt være, relationen ikke har lange udsigter, men det vil være et brandvarmt bekendtskab, så længe det varer.

Skytten (22. november - 21. december)
Skytten bør i 2018 have fokus på at finde en partner, som passer til din form for humor ukuelige optimisme. Prøv at genfinde den glæde, som du måske har manglet i 2017, ved at finde en partner, som blandt andet får dig til at grine, til du får ondt i maven.

Stenbukken (22. december - 19. januar)
Du kan godt glæde dig, for stjernerne tyder på, at 2018 vil blive dit år. Du bør fokusere på at opnå dine mål, men ikke lade dit behov for at være den bedste stå i vejen for at finde kærlighed. Du bør i stedet finde dig en partner, som er klar til at støtte dig og hjælpe dig på vej. En partner, som ikke lader sig skræmme af din succes, men er selvsikker nok til at nyde den.

Vandmanden (20. januar - 18. februar)
Vandmanden bør fokusere på at finde sig en partner, som deler hans eller hendes passion for aktivisme. En partner, som ikke er bange for at stå op for det, som vedkommende tror på. Hvis du og din udkårne går ind i det for fuld kraft, kan I sammen gøre verden til et bedre sted.

Fisken (19. februar - 20. marts)
Selvom det strider mod fiskens natur, bør du for en gang skyld være lidt egoistisk i år 2018. Dit kærlige hjerte og store empati fortjener at få lidt igen. Derfor bør du søge efter en partner, som hellere end gerne tager sig af dine behov. Når du for en gangs skyld prioriterer dig selv, vil du endelig finde balancen.

Johns kone spotter noget under juletræet: Familien bliver skrækslagen, da de ser, hvad det er