Danske fædre taber kæben, da 30-årig mand banker på døren: 'Hej, må jeg gifte mig med din 13-årige datter?’

Emil Ryttergaard

421 uger siden

|

22/11/2016
Fædrene forstår slet ikke hvad der foregår, da en 30-årig vil gifte sig med deres teenagedatter.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er svært at forestille sig, at skulle giftes med et barn på 12 eller 13 år.

Så hvis en 30-årig mand pludselig står ved hoveddøren og spørger efter den 13-årige datter, som han gerne vil giftes med, hvordan vil du så reagere? 

For det er præcis, hvad fædrene skal stå model til i en ny video, der med skjulte optagelser viser de danske fædres reaktion. 

I videoen ser man den 30-årige skuespiller Alexander ringe på døren og spørge efter familiens datter, som efterfølgende kommer ud og krammer manden, imens familiefædrene kigger mistroisk på manden. 

- Jeg tænkte, at det var nemmere at vi flyttede sammen, da vi er blevet glade for hinanden, siger den 30-årige mand i et af tilfældene, hvorefter faren ruller øjne. 

- Enten ringer jeg til politiet eller også fortæller du mig, at det her ikke er sandt, siger en af fædrene beslutsomt.  

Kampagnevideo imod barnebrude
Her får skuespilleren heldigvis afsløret de skjulte kameraer, da alvoren går op for fædrene, og tonen bliver mere alvorlig, men ikke desto mindre gemmer videoen på et alvorligt budskab.  

Den er nemlig en del af en større kampagne, der skal sætte fokus på Børnefondens arbejde mod barnebrude i Mali, hvor 82 piger, hvilket svarer til en ud af 15 piger i det afrikanske land, hver dag bliver gift væk mod deres vilje. 

Se selv videoen herover - hvordan havde du reageret, hvis en fremmed spurgte sådan efter din datter?