Ægtepar i fare på motorvejen, men så dukkede unge Peter op

Morten Larsen

428 uger siden

|

09/10/2016
Det fynske ægtepar var i problemer ude i vejsiden, hvor de andre biler bare susede forbi i høj fart. Men så kom en sort Mercedes kørende hen til dem, og en ung mand åbnede døren på den store bil.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke tale om livsbekræftende og positive historier, når medierne for tiden skriver om aktuelle begivenheder på vejene i Danmark.

Kast fra motorvejsbroer eller tragiske ulykker er oftest de fortællinger, der finder sin vej til spalterne fra ude i trafikken, hvor man stadigvæk kan være heldig at møde folk, der ikke lusker rundt med blodige betonklodser i hænderne.

Bare spørg 75-årige Erik Hansen fra Bogensen.

Han har skrevet en e-mail til lokalavisen i Vejle for at fortælle om en usædvanlig god oplevelse i trafikken.

Fynboen var med sin hustru på vej til en undersøgelse på sygehuset iVejle, da deres bil brød sammen midt i morgentrafikken.

Dét var dårlig timing for Erik Hansen, der allerede var i dårlig tid til den aftalte undersøgelse, men som to lyskryds før sygehuset måtte trille ind i vejkanten med sit ukampdygtige køretøj.

- Jeg må indrømme, at jeg var noget ude i torvene og vidste simpelthen ikke, hvad jeg skulle gøre, fortæller Erik Hansen til Lokalavisen Vejle.

Bilerne susede om ørene på ægteparret i vejkanten, men så skete der noget. 

- Pludselig svinger en flot Mercedes ind foran os og en rask, ung mand stiger ud af bilen og siger, 'dav, jeg hedder Peter, kan jeg hjælpe jer med noget', siger Erik Hansen.

 

Manden i den sorte Mercedes var kommet kørende hen tll lyskrydset, hvor han kunne se, at der holdt en bil med katastrofeblinket tændt.

- Alle de andre biler kørte udenom, så jeg kørte ind og spurgte, hvad der var galt, siger Peter Pausgaard til Lokalavisen Vejle.

Han fik skubbet dem døde bil ind til siden, og bagefter tilbød han at køre Erik Hansen og hustruen hen på hospitalet.

Den unge mand sagde til det fynske ægtepar, at han ejede et autoværksted, så han skulle nok tage sig af deres bil, mens de var henne på sygehuset.

Han gav dem et telefonnummer, og den 75-årige mand kunne bare ringe, når han var færdig på sygehuset.

Erik Hansen ringede til sin motorkyndige redningsmand, der var tæt på at være færdig med at reparere på bilen, da ægteparret noget tid senere ankom til autoværkstedet.

- Vi fik betalt og takkede og bukkede og lagde en ekstra skilling, så der var til en fyraftensøl, siger Erik Hansen, der ikke er bleg for at kalde den unge mand for en engel sendt fra himlen.