92-årige Jane bidt ihjel af hjemmehjælper: Fundet af sønnen i blodpøl

Nils Würtzenfeld

395 uger siden

|

23/05/2017
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En ældre amerikansk kvinde er død efter et grufuldt og bestialsk overfald begået af hendes hjemmehjælper.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Torsdag 11. maj var en amerikansk mand, Scott Sandefur, på vej for at besøge sin 92-årige mor, Jane Palmer Sandefur.

I moderens hjem i Arkansas mødte der dog sønnen et grufuldt syn.

Den ældre kvinde lå nemlig på gulvet i en pøl af blod og ved siden af hende lå hendes 55-årige hjemmehjælper besvimet og med munden fuld af kød og blod. Det skriver Nydailynews.com.

Jane Palmer Sandefurs krop var fuld af åbne kødsår forårsaget af menneskebid.

Den anholdte Jennifer Lea Collins. Foto: SHARP COUNTY JAIL

Ifølge politiet var den ældre kvinde blevet bid i både ansigtet, hånden, armen og benet, ligesom hendes venstre brystvorte var blevet bidt af.

Imens lå hjemmehjælperen Jennifer Lea Collins bevidstløs ved siden af den 92-årige.

Sønnen tilkaldte straks hjælp, og mens en ambulance hastede Jane Palmer Sandefur på hospitalet, fik politiet liv i Jennifer Lea Collins, som blev anholdt.

Den 92-årige kvinde døde en uge senere på hospitalet af sine kvæstelser, mens politiet endnu ikke har været i stand til at få en forklaring ud af den anholdte hjemmehjælper.

Myndigheder har oplyst, at Jennifer Lea Collins ikke var til at forstå, da politiet forsøgte at afhøre hende. 

Det beskrives, hvordan hun snakkede uforklarligt, mens hun lugtede af alkohol og havde blod i ansigtet.

Siden er Jennifer Lea Collins blevet sigtet for vold med døden til følge og for mishandling. 

Hun vil dog ikke blive sigtet for mord, før anklagemyndigheden får svar på de DNA-analyser, der er blevet foretaget på geringsstedet.

Læs også: Uhyggeligt fund under hus sidste år: Nu er mysteriet om den 3-årig pige i glaskisten løst