9 tegn på, at han vil droppe dig - men ikke kan tage sig sammen

Ane Sørensen

376 uger siden

|

22/08/2017
Viralt
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Foto: Shutterstock (modelfoto)
Hvis du kan nikke genkendende til disse punkter, bør du måske overveje, om dit forhold er værd at bruge tid på.

Dagens topnyheder

Sommetider skal du have forskellige partnere, før du finder den, som er den rette for dig. Men det er ikke altid let at finde ud af, hvornår et forhold er værd at bruge mere tid på.

Underholdningssitet Yourtango har samlet en række tegn på, at han er færdig med jeres forhold, selvom han ikke har afsluttet det.

1. Du føler dig mere alene, når du er sammen med ham.
Måske kender du følelsen. Selvom han sidder lige ved siden af dig, føler du dig mere ensom, end hvis du var alene. Jeres samtale er ikke længere ubesværet og tosomheden er udfordret.

2. Han brokker sig hele tiden.
Måske har du glemt at tage opvasken, købt den forkerte spegepølse eller smasker lidt for højt. Uanset hvad du gør, er det som om, at det ikke er godt nok længere.

3. Han inviterer dig ikke længere med.
Han plejede at invitere dig med til familiefesterne, grillaften hos vennerne og andre sociale sammenkomster. Men pludselig er det som om, at han hellere vil afsted uden dig.

4. Han har ikke lyst til dig.
Jeres sexliv er ikke, hvad det var engang. Der går længere og længere tid imellem og ingen tager rigtig initiativ. Hvis han ikke længere har lyst til at kysse dig og sjældent rører dig, er det måske et tegn på, at han ikke længere er investeret i jeres forhold.

5. Han virker fraværende.
Sidder han altid og kigger på sin telefon, når du taler til ham? Virker han distræt og hører ikke, hvad du siger? Hvis han ikke er tilstede og ikke lytter til det, du har at sige, er han nok ikke så interesseret.

6. Han bagtaler dig.
Jeres fælles venner kommer måske til at tale over sig og afsløre, at han taler negativt om dig, når du ikke er til stede. Hvis han brokker sig bag din ryg, skal du måske overveje, om han er værd at bruge tid på.

7. Han sætter ikke længere pris på dig.
Engang var I søde til gøre små ting for hinanden. Lavede hinandens livret, købte blomster, eller efterlod en sød hilsen på telefonen eller køkkenbordet. Nu lægger han ikke mærke til det, når du udviser betænksomhed.

8. Han taler ikke længere om fremtiden.
I plejede at tale om, hvor I skulle rejse hen sammen næste sommer, hvor mange børn, I skulle have og hvor, I skulle bo. Nu taler I højst om, hvad der skal ske i næste uge.

9. Du tager slæbet.
Et sundt og velfungerende parforhold kræver en engageret indsats fra begge parter. Det kan ikke fungere, hvis det kun er den ene part, som forsøger at få det til at spille.

Klam kærlighed: 10 ulækre ting der viser, at I virkelig elsker hinanden