19-årig kvinde opsøger clairvoyant: Da hun hører spådom, bliver hun rasende og vil have pengene tilbage

Henrik Rothenbücher

78 uger siden

|

23/06/2023
Viralt
Foto: Twitter
Foto: Twitter
En ung kvinde blev i den grad taget ved næsen, da hun opsøgte en clairvoyant på Facebook.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

‘Der findes mere mellem himmel og jord.'

Sådan lyder ordsproget, om alle de fænomener, som ikke lige har en umiddelbar forklaring, og nogle elsker at opsøge det mystiske og ‘blive læst’ af en clairvoyant.

Det ville 19-årige Niamh Gargan fra den skotske by Glasgow også prøve, hvorefter hun opsøgte den clairvoyante kvinde Brodie Mcdougall og betalte knap 90 kroner for at blive læst direkte over Facebook.

Men spåkonens forudsigelse gjorde i den grad den 19-årige pige rasende, og nu griner alle på nettet af den unge piges seance, skriver Mirror.

Niamh Gargan sendte kvinden et billede af sig selv under en ferietur til Rom, hvorefter kvinden via billede kunne ‘læse’ den 19-årige piges fremtid.

"Du er vil med skønhed og dit hår. Du elsker at have en naturlig solbrun hud. Du føler dig frisk. Du elsker banan og chokoladesmoothies, og du får altid bleget dine tænder hvide," lød den umiddelbare vurdering af den clairvoyante kvinde.

Den 19-åriges bilede blev taget under kærlig behandling af spåkonen. Foto: Twitter

Men hendes dårlige spådom fik hurtigt den 19-årige til at bede om at få sine penge retur. Foto: Twitter

"Kan du fortælle mig noget spirituelt?," svarer den unge kvinde tilbage. Men hun får intet svar. 

"Undskyld, kan du sende mine penge retur, da det her tydeligvis er svindel," skriver Niahm Gargan, og så får den clairvoyante kvinde travlt.

"Det er skam ikke svindel, jeg sidder og er i gang. Det tager bare meget energi, skat," svarer den clairvoyante.

Dernæst spørger hun ind til, om den 19-åriges tante døde.

"Nej, svarer den unge kvinde, men det får ikke den clairvoyante til at give op."

"En der var tæt på dig, og som gav dig påskeæg hele tiden. Og hårspænder."

Den 'clairvoyante' kom meget hurtigt på glatis med sin læsning af kvinden. Foto: Twitter

Nu er de vanvittige beskeder mellem de to parter blevet delt på Twitter, hvor tusinder griner af beskederne. Foto: Twitter

"Jeg kender ærlig talt ingen, der nogensinde har gjort det," svarer den 19-årige, men den clairvoyante blev ved:

"Du keder dig altid. Den 19-årige svarer ved at bede om sin penge tilbage via PayPal, der er en engelsk udgave af Mobilepay. - Ja, jeg kan også se en baby," siger den clairvoyante og ignorerer betalingsanmodningen.

"Kan du sende mig mine 90 kroner tilbage?," spørger den 19-årige kvinde direkte. - "Jeg kan se, at du bliver gravid".

"Det er umuligt," svarer den Niahm Gargan.

"Hvordan det?," spørger den clairvoyante og afslører de facto, at hendes læsning ikke var helt knivskarp.

"Jeg kan ikke få børn," svarer Niahm Gargan.

"Du adopterer et barn. Eller det kommer du til."

Niahm Gargans ven Matthew Curie har siden delt den hysterisk dårlige spåkone på Twitter, hvor at mere end 57.000 har liket den noget bizarre spådom.