I hele din barndom er din far, den mand du ser op til. Siden møder du den fyr, der skal være manden i dit liv.
Men hvad med din bror?
Han får normalt aldrig titlen ‘manden i dit liv’, men her er grundene til, at han er så utrolig vigtig:
1. Du har nogen at dele hele dit liv med. Kærester kommer og går, barndomsvenner vokser fra hinanden, forældre tilhører en generation, der ikke forstår dig. Med din bror har du et omvandrende familiealbum fyldt med minder, og I har altid en intern joke at grine over.
2. Han elsker dig ubetinget på trods af alle dine fejltrin. Selvom du måske er fars lille pige, ved far overhovedet ikke, alt hvad du render og laver. Det gør din bror, men han dømmer dig ikke. (Og han hjælper dig til, at far stadig kun kender til en brøkdel).
3. Han kan altid få dig til at grine. I er opdraget ens, voksede op med de samme jokes, så de samme film og tv-serier, så for det meste griner I også af de samme ting. Du kan dele den mest upassende eller tørre joke med din bror, og du er sikker på et taknemmeligt publikum.
Læs også: 11 grunde til, at din storesøster er det bedste, der er sket for dig
4. I har ikke de samme interne konkurrencer, fordi jeres køn er forskellige. I kommer ikke til at spille på samme fodboldhold, I vil ikke score de samme kærester og ingen vil underbevidst vurdere, hvem af jer der er ‘den lækre søster’.
5. Kønnene betyder også, at han udvider din horisont. Du får måske øjnene op for en sport, som ellers ikke ville være en typisk ‘pigeport’, og du ser nogle film, som dine veninder aldrig ville have valgt.
6. Han er altså den perfekte drengeven, du får foræret, uden at seksuelle spændinger kommer og ødelægger noget unikt.
Læs også: Ny undersøgelse: Den yngste i en søskendeflok er den sjoveste
7. Han har en bunke lækre venner - men han ved også, at ingen af dem er gode nok til dig. Og han skal nok sørge for, at de ikke skal gøre dig ked af det.
8. Han vil til hver en tid forsvare dig. Han er din personlige bodyguard, som kan virke truende over for ubehagelige tilnærmelser i byen, men han kender dig også så godt, at han kan redde dig med talens magt over for nærmest hvem som helst - jeres forældre inklusiv.
9. Han har en særlig evne til at samle dig op igen, når du er blevet såret af veninder og fyre. Du kan altid bitche over vedkommende med dine veninder, og det er rigtig rart, men det er din bror, du går til, når du søger en rationel vurdering.
10. Han er pisseirriterende. Ingen får lov at fornærme dig - altså lige bortset fra ham selv. Han gør det i stor stil, og du kan ikke lade være med at smile lidt indeni ved tanken.
Følg Dagens Kvinder for flere lignende artikler: