1-årig dreng går i pubertet: Vokser skæg og har seksuelle lyster

Morten Larsen

446 uger siden

|

30/05/2016
Pubeshår er vokset ud ved drengens kønsorganer, der ifølge en læge minder om det, som voksne mænd har mellem benene.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Puberteten, der er den tid, hvor man udvikler sig fra at være et barn til at blive et ungt menneske, kom overraskende tidligt for dreng i den indiske storby Delhi.

Den etårige drengs stemme er allerede gået i overgang, mens du finder skægvæksten i ansigtet på den lille fyr, der er omkring 13 centimeter højere end gennemsnittet af indiske børn på ét år. 

Pubeshår er vokset ud ved drengens kønsorganer, der ifølge en læge minder om det, som voksne mænd har mellem benene.  

Drengen er ramt af en sjælden form for tidlig pubertetsudvikling, hvilket kom som en stor overraskelse for familien.

- Vi troede, at han bare var en stor baby, og derfor gik vi ikke hen til lægen. Men det viste sig hurtigt, at der var noget galt, forklarer drengens mor til Hindustan Times.

- Min svigermor, der tager sig af børnene i vores familie, sagde til mig, at der var noget unaturligt ved min søns vækst, forklarer hun.

Det pubertetsramte småbarn kom til lægen, der til den indiske avis forklarer, at drengens testosteronniveau er usædvanligt højt.

Læs også: Det ligner en ekstrem lille baby, men vent til kameraet zoomer ud

- Det er så højt som hos en 25-årig mand, hvilket har ført til en række fysiske forandringer. Han er så ung, at han ikke er i stand til at forstå, hvad der foregår. Han har allerede seksuelle drifter, siger doktor Vaishakhi Rustagi til avisen.

Han forklarer, at den sjældne lidelsen med den meget tidlige pubertet er en traumatisk oplevelse for et barn.

- Barnet kan ikke udtrykke sine følelser eller forstå, hvad der sker med ham, siger lægen fra Max Super Speciality Hospital.

- Børn med lidelsen kan udvikle en voldelig adfærd, hvis de ikke kommer i behandling, siger Vaishakhi Rustagi.

Den indiske dreng modtager nu en række indsprøjtninger, der skal mindske hormonernes indvirkning på kroppen.

Lægen forklarer,  at børn med lidelsen normalt bliver omkring 120 centimeter høje, da de stopper med at vokse i to-tre års alderen. 

Følg Dagens Mærkelige Nyheder for flere lignende artikler: