Hvad der begyndte som en almindelig flyvetur, endte med at vende op og ned på tilværelsen for Jeniffer Castro. Det er ofte man går på flyet med tanken om at ens liv bliver vendt op og ned på baggrund af et flysæde.
Den 29-årige tidligere bankrådgiver fra Belo Horizonte blev ufrivilligt hovedperson i en viral video, da hun nægtede at bytte sit vinduessæde med et barn på en GOL Airlines-flyvning.
Episoden udviklede sig hurtigt til en storm på sociale medier, og med uventede konsekvenser.
På optagelserne, som blev delt uden hendes tilladelse, ses hun med hovedtelefoner i ørerne, mens hun afviser ønsket om at flytte sig.
Samtidig høres en medpassager, som filmer og kommer med spydige bemærkninger.
Videoen førte til en voldsom reaktion online, hvor Jeniffer blev hængt ud af tusindvis af brugere, og efterfølgende valgte hun at forlade sit job.
Det skriver Ladbible
Nu har hun besluttet at sagsøge både flyselskabet og den person, der filmede hende.
“Jeg var bange, helt ærligt,” fortæller hun i et interview med YouTube-kanalen 'CORTES Felipeh Campos' hvor hun forklarer, at hun frygtede, folk ville kaste ting efter hende ombord.
Hun har beskrevet hændelsen som “ekstremt pinlig” og oplevede at blive mødt med både dømmen og verbale angreb fra fremmede.
Selv om rejsen har haft sine omkostninger, er der også opstået nye muligheder.
Jeniffer har i kølvandet på episoden opnået over to millioner følgere på Instagram og har indgået samarbejder med flere brands.
Trods den nye opmærksomhed fastholder hun, at situationen aldrig burde være eskaleret i det omfang, den gjorde, og at hun blot passede sig selv og sin plads på flyet.