Verdens første hotel i rummet: Plads til 400 personer

Nicolai Busekist

199 uger siden

|

01/03/2021
Videnskab
Foto: Voyager Station
Foto: Voyager Station
Arbejdet på verdens første 'rumhotel' vil blive påbegyndt inden for de kommende år. Hotellet vil byde på restauranter, biograf, spa og værelser til 400 personer.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Planen er, at arbejdet på verdens første 'rumhotel' vil tage sin begyndelse i 2025. Når hotellet er færdigt, vil det byde på både restauranter, biograf, spa og værelser til 400 personer. Det skriver Daily Mail.

Voyager Station, der er udviklet af Orbital Assembly Corporation (OAC), kan være operation allerede i 2027, hvor selve infrastrukturen vil være bygget i kredsløb omkring Jorden. 

Rumstationen vil være en stor cirkel, der roterer for at generere kunstig tyngdekraft, som vil blive indstillet til at have et niveau, der er tilsvarende tyngdekraften, der findes på Månens overflade.

Foto: Voyager Station

Voyager Stations hotel vil omfatte en række af de faciliteter, som du normalt vil forvente at finde på et krydstogtskib. Det omfatter blandt andet temarestauranter, et kurbad og en biograf. 

Det vil indeholde en række små 'pods', der bliver fastgjort på ydersiden af den roterende ring. En række af disse 'pods' kan potentielt blive solgt til blandt andet NASA eller ESA, som kan bruge dem til rumforskning.

Foto: Voyager Station

Foto: Voyager Station

Der er endnu ikke blevet afsløret detaljer om omkostningerne ved at bygge rumstationen. Ligeledes er der heller ikke angivet oplysninger om, hvad det vil koste at tilbringe en nat på hotellet. 

Det eneste, som Orbital Assembly Corporation (OAC) har afsløret er, at byggeomkostningerne bliver billigere som følge af genanvendelige fartøjer såsom SpaceX Falcon 9 og det fremtidige Starship.

Foto: Voyager Station

Foto: Voyager Station

Holdet bag Voyager Station planlægger at teste konceptet med en prototypestation i mindre skala og et frit flyvende mikrogravitationsanlæg, der minder om Den Internationale Rumstation. 

"Dette vil blive den næste industrielle revolution," sagde John Blincow, grundlægger af Gateway Foundation, ifølge Daily Mail. 

Han sagde også, at rotation er 'vitalt', da det ikke er holdbart at have folk på en rumstation uden tyngdekraft i lange perioder - og det forventes, at folk vil være i rummet flere måneder ad gangen. Særligt dem, der arbejder på hotellet.

Foto: Voyager Station

Foto: Voyager Station

"Folk har brug for tyngdekraft, så deres kroppe ikke falder fra hinanden," sagde Blincow, hvorefter han tilføjede, at stationen kan hjælpe med at få en forståelse for, hvor meget tyngdekraft vores kroppe har brug for, eftersom det vil være muligt at øge eller mindske rotationshastigheden for at skabe en højere eller lavere tyngdekraft. 

Når testen er afsluttet, vil en robot ved navn STAR (Structure Truss Assembly Robot) bygge rammen til Voyager i kredsløb. 

Foto: Voyager Station

Den første rumkonstruktion vil være en prototype af en 61 meter tyngdekraftring, som kan rotere med en hastighed, der skaber en tyngdekraft, der er svarende til Mars' niveau, hvilket er 40 % af Jordens tyngdekraft.

Til trods for, at hotellet er det primære mål for rumstationen, håber virksomheden bag Voyager Station også at kunne leje plads ud til diverse agenturer, herunder NASA og ESA.