Nyt 'supervåben' kan holde kræft væk i flere år

Mathias Nielsen

150 uger siden

|

07/02/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Super nyhed fra forskerverdenen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Cancer er desværre en sygdom, som mange mennesker stadig dør af.

Der er heldigvis også mange, som uden problemer overlever sygdommen.

Det skyldes blandt andet al den forskning, som der foretages i cancer generelt men også mere specifikke former for cancer.

I de seneste år er udviklingen for svært helbredelige sygdomme blevet bedre.

I en artikel i det videnskabelige tidsskrift Nature konkluderer forskere nu, at de kan kurere kræftpatienter med kronisk leukæmi.

Og det åbner op for behandling af andre kræftpatienter, som er uhelbredeligt syge.

Det nye ‘våben’ i kampen mod kræft hedder CAR-T-celle-behandling, og går ud på, at man fjerner immunceller kaldet T-celler fra patienten.

Herefter ændrer man dem genetisk, så de producerer en særlig type proteiner, der kan genkende kræftceller.

Så indsætter man dem i patienten igen med det håb, at cellerne så vil være i stand til at finde og ødelægge kræftcellerne.

En af de første patienter til at modtage behandlingen var en amerikansk mand ved navn Doug Olsen, som havde kronisk leukæmi.

Allerede et par uger efter den første behandling tilbage i 2010, kunne hans læger med stor glæde meddele ham, at der ikke var spor af flere kræftceller i hans krop, men forskerne ville dengang ikke være for optimistiske.

De krydsede fingre for, at behandlingen ville virke nogle måneder, men turde ikke håbe på en decideret kur.

Men mere end ti år efter er der fortsat ikke spor af kræft i Doug Olsens blod, og den ene af hans læger tør nu sige det højt, ingen havde regnet med.

Selvom det er en fantastisk nyhed, så er behandlingen dog både dyr, risikabel og teknisk kompliceret, og det er derfor sidste udvej, når alle andre muligheder er udtømt.