Nyt studie: Derfor kan du undgå smitte som nærkontakt

Mathias Nielsen

150 uger siden

|

04/02/2022
Videnskab
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Et nyt studie kommer med et bud på, hvorfor man kan undgå smitte som nærkontakt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det må efterhånden være et fåtal af danskere, som ikke har været nærkontakt til en coronasmittet.

Mysteriet om hvem, der smittes og hvem, der ikke gør kører fortsat videre.

Nogle nærkontakter oplever aldrig at blive smittet, mens andre bliver det med det samme.

Nu kommer et nyt studie med et bud på, hvorfor nogle nærkontakter formår at undgå covid-19.

Studiet er bragt på Nature.com.

Det kan tilsyneladende skyldes almen forkølelse forårsaget af en anden type coronavirus end den, der er omdrejningspunkt i pandemien - og det kan i nogle tilfælde give immunitet.

Resultatet er interessant, men ikke helt overraskende, lyder det fra professor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan til TV 2.

“Der kan godt være en bred vifte af danskere, der har en vis immunitet fra coronavirus-forkølelse, siger han med det forbehold, at ingen ved, hvor mange der reelt har det.”

Man kalder det for coronavirus, men det helt sande navn er SARS-CoV-2.

Der findes nemlig mange typer coronavirus, hvor flere af disse altså kan forårsage forkølelse.

Det har de gjort lang tid før at covid-19 udviklede sig til en pandemi.

Og det er altså disse forkølelser, som altså kan medgive immunitet i befolkningen.

Det siger Søren Riis Paludan også. 

“De, der ikke tester positive efter kraftig eksponering, har nogle T-celler, som reagerer mod en række coronavirus. Noget tyder endda på, at de har betydelig immunitet mod SARS-CoV-2.”

T-cellerne er ligesom antistoffer en del af kroppens immunforsvar, der beskytter os mod sygdom.

T-celler og antistoffer er centrale for den del af immunforsvaret, som giver langvarig, beskyttende immunitet.

Selvom studiet kun indeholder 52 forsøgspersoner, kalder Søren Riis Paludan stadig studiet for vigtigt og relevant.