At indtage en moderat mængde alkohol dagligt kan reducere risikoen for at dø af en kardiovaskulære hændelse med op til 20 procent, afslører forskere i et nyt studie.
Det skriver Daily Mail.
Forskerne har knyttet et moderat alkoholindtag, hvilket defineres som ikke mere end én alkoholholdig drik for kvinder og to for mænd om dagen, med en 20 procent lavere risiko for at dø af hjerte-kar-sygdomme. Studiet bygger på data fra mere end 50.000 personer.
Daily Mail oplyser, at procenttallet faldt for personer, der havde et lavt alkoholindtag, hvilket defineres som mindre end én alkoholholdig drik om ugen.
Eksperter fra Harvard Medical School mener, at det er sandsynligt, at et moderat alkoholindtag reducerer stressende signaler fra hjernen.
I denne sammenhæng nævnes det, at forskere tidligere har observeret, at der er en forbindelse mellem stress i hjernen med øget risiko for hjerte-kar-sygdomme.
Forskerne bag det nye studie understreger, at de ikke opfordrer folk til at øge deres alkoholindtag. Derimod fortæller de, at det handler om at holde sit alkoholindtag på et moderat niveau.
"Vi fandt ud af, at stressrelateret aktivitet i hjerne var højere hos folk, der ikke drikker sammenlignet med folk, der drikker moderat," lyder det fra Dr. Kenechukwu Mezue fra Massachusetts General Hospital, der er det største undervisningshospital under Harvard Medical School.
"Mens folk, der drak for meget (mere end 14 genstande om ugen), havde det højeste niveau af stressrelateret hjerneaktivitet."