Ny forskning slår fast: De danske ulve adskiller sig fra andre ulve på ét punkt

Mathias Madsen

29 uger siden

|

02/06/2024
Ny forskning har slået fast, at de danske ulve er helt særlige på ét bestemt punkt.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke mange år siden, at man skulle til udlandet eller i en zoologisk have, hvis man ville se en ulv, men sådan er det ikke mere!

I 2012 blev der ifølge Miljøstyrelsen set den første ulv i Danmark i næsten 200 år. Ulven blev set i Nordjylland, og selvom den kort efter blev fundet død, så var den tilsyneladende ikke alene.

I årene siden har man nemlig fortsat set ulve flere og flere steder i Jylland, og i dag ved man, at der lever ca. 30 voksne ulve og tæt på lige så mange hvalpe i den jyske natur.

Og det antal forventes at stige til flere hundrede inden for de næste par år!

Adskiller sig fra resten af verden

De danske ulve er af arten grå ulv Canis lupus, som lever flere steder i Europa, Asien og Nordamerika, og som på det seneste faktisk også er blevet set flere steder i Nordafrika.

Ulvearten er altså udbredt og ikke noget særligt, men de danske ulve er alligevel specielle.

Det har ny forskning fra Naturhistorisk Museum i Aarhus og Aarhus Universitet ifølge Sjællandske Nyheder slået fast.

De to institutioner har længe via vildtkameraer overvåget de danske ulve, og i den forbindelse har man gjort en opdagelse.

Man har nemlig fundet ud af, at ulvene er seks til syv gange så aktive, når det er mørkt, som når det er lyst.

Det hænger blandt andet sammen med, at ulvenes byttedyr, hjortevildt, også er mest aktivt om natten, men det er ikke hele forklaringen.

Ifølge forskningen er den vigtigste enkeltfaktor nemlig os mennesker. Vi er årsagen til, at ulvene mest er aktive om natten.

"Når danske ulve har svært ved at undgå mennesker i rum, kan de i stedet undgå os i tid," har Kent Olsen, der er forsknings- og samlingschef hos Naturhistorisk Museum i Aarhus, forklaret.

Han har uddybet, at man andre steder i verden ser, at ulve er markant mere aktive om dagen, end de danske er, hvilket formentlig hænger sammen med, at ulve normalt har nemmere ved at finde områder, som er langt fra veje og beboelse.

Olsen beskriver opdagelsen som "meget interessant" og forklarer, at ulvene simpelthen har tilpasset deres døgnrytme for at undgå mennesker.

I dag findes de fleste ulve i Danmark ved Oksbøl, Hovborg, Ulfborg og Skjern. Der findes ingen ulve på Fyn eller Sjælland.