Et nyligt fund af en barnetand i en grotte i Frankrig er det tidligst kendte bevis på, at 'moderne' mennesker har været i det vestlige Europa, og opdagelsen gør nu, at vores opfattelse af menneskets historie skal ændres.
Tanden er nemlig cirka 54.000 år gammel og indtil nu, har man troet, at 'moderne' mennesker først ankom til Europa for 43.000 år siden, og tanden 'skubber' derfor tidslinjen med mere end 10.000 år. Det skriver iflScience.
Fundet blev gjort i 'Grotte Mandrin' grotten i det sydlige Frankrigs Rhône dal af et hold internationale forsker, og det er blevet offentliggjort i den videnskabelige journal, Science Advances.
Det er i forvejen kendt, at grotten engang har været beboet af homo sapiens og vores uddøde 'fætter' neanderthalerne, som emigrerede til Europa lang tid før vores egen art.
En ny undersøgelse af grotten, som blandt andet førte til fundet af tanden og adskillige stenværktøjer, har dog gjort, at historien om vores indvandring til Europa er meget mere kompliceret, end man tidligere troede.
Udover den cirka 54.000 år gamle tand fra det 'moderne' barn, så fandt forskerne også mindst syv tandrester spredt ud over 12 forskellige arkæologiske lag i grotten, som hver repræsenterer en tidsperiode - seks af disse var fra neandertalere.
Netop disse lag var meget interessante, da menneskebarnets tand blev fundet i et lag, som lå mellem lag med rester fra neandertalere, og dette fund tyder derfor på, at der var et klart overlap mellem de to arter, hvilket tyder på, at 'moderne' mennesker og neandertalere har skiftes til at være de primære indbyggere i området.
Hvorfor det har ændret sig, om det var homo sapiens eller neandertalere, som var de primære indbyggere i dalen, ved forskerne ikke med sikkerhed, men de mener, at det formentlig skyldes klimaforandringer, som kan have delvist udslettet arterne eller gjort sådan, at området var ubeboeligt.
Uanset årsagen så er fundet banebrydende, da det har lavet rod i tidslinjen for det 'moderne' menneskets indvandring i Europa, som vi indtil for nyligt troede passede.
"Det nye bevis fra Mandrin er en tilføjelse til et voksende billede af adskillige spredninger af tidlige homo sapiens i neandertaler territorier i Europa for mere end 40.000 år siden [...]," har professor Chris Stringer, som er forfatter og forskningsleder i menneskelig evolution ved the Natural History Museum i London, således udtalt til iflScience.
"Disse tilsyneladende korte belejringer etablerede sig ikke i længere tid, og måske har klimaændringer spillet en rolle i deres splittelse. [...] Måske holdte ufavorable forhold begge populationer væk, og så var det kun neandertalerne, som kom tilbage," uddybede han.
"Opdagelserne ved Grotte Mandrin vil starte diskussioner omkring tidlig genetik og kultural kontakt mellem neandertalerne og disse pionerende grupper af 'moderne' mennesker [...]," udtalte han til slut.
Læs også
