Forskning: Du forbrænder lige så mange kalorier under et varmt bad som på en gåtur

Ane Sørensen

403 uger siden

|

28/03/2017
Videnskab
Modelfoto: Shutterstock
Modelfoto: Shutterstock
Britiske forskere har undersøgt den effekt, som et varmt karbad kan have på vores kroppe.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et langt, varmt karbad kan have lignende sundhedsmæssige effekt på din krop, som en frisk gåtur har.

Det mener forskere fra Loughborough University i Storbritannien ifølge britiske Metro.

Den ‘passive opvarmning’ kan ifølge disse forskere have en positiv effekt både på din blodsukkerregulering og på det antal af kalorier, som din krop forbrænder.

Forskerne udførte to forskellige forsøg med 14 mandlige deltagere. Først cyklede mændene i en time, derefter tog de et timelangt karbad i 40 grader varmt vand. Begge forsøg var lavet til at hæve kropstemperaturen med én grad.

På den måde kunne forskerne undersøge, hvor mange kalorier, der blev forbrændt under hver session. 

Det viste sig, måske ikke så overraskende, at mændene forbrændte flest kalorier under cyklingen. Men det viste sig også, at man ved det varme bad forbrændte lige så mange kalorier, som man gør ved en 30 minutter lang gåtur (omkring 130 kalorier).

- Overordnet så blodsukkerresponsen enslignende ud i begge tilfælde, men blodsukkerets stigning efter at have spist var omkring 10 procent lavere, når deltagerne tog et varmt bad sammenlignet med, når de motionerede, skriver forsker Steve Faulkner i The Conversation. 

Steve Faulkner mener også, at den passive opvarmning kan være behjælpelig i forbindelse med at reducere inflammation i tilstande som type 2-diabetes.

Du kan læse hele hans artikel i The Conversation lige her.

Amerikanske Aisha Prater fik noget af en forskrækkelse, da hun var i bad for nylig. Pludselig kunne hun mærke noget loddent glide over hendes tæer. Da hun viste sit fund frem på Facebook, kunne folk ikke lade være med at grine af hende.