Kræft er typisk noget, som forbindes til mennesker.
Men selvom det er sådan, så kan andre dyr også få kræft.
Et nyt studie, som Syddansk Universitet har skrevet om, viser at særligt kødædende dyr er mere modtagelige over for kræftformer.
Dog har man begrænset data, hvilket skyldes at syge dyr ofte dør af sult eller bliver ædt af andre dyr.
Desuden er kræft en aldersrelateret sygdom, hvor gamle individer er mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen.
Derfor er risikoen for kræft hos vilde dyr, hvor alderen sjældent er kendt, svær at estimere.
Forskerholdet bag det nye studie har analyseret data fra 191 arter og 110.148 individuelle pattedyr i menneskers varetægt fra Zoological Information Management System (ZIMS).
De konkluderer, at kræft kan forefindes hos alle dyr, men disponeringen er ikke lige.
For eksempel er kødædere særligt tilbøjelige til at blive ramt af kræft (fx dør mere end 25 % af træleoparder, øreræve og røde ulve, mens hovdyr er meget resistente.
Risikoen øges eftersigende, når pattedyr indtager kød fra andre byttedyr.
De mener, at den høje kræftrisiko hos kødædende pattedyr i zoologiske haver kan være relateret til en række forhold, f.eks.: lav diversitet i deres mikrobiom (det økologiske samfund af mikroorganismer i deres krop); at de har begrænset adgang til fysisk træning, eller at de kan være udsat for fx virusinfektioner, der kan være kræftfremkaldende.
Kræfttumorer opstår som følge af mutationer, og de opstår normalt under celledeling.
Store dyr med lang levetid gennemgår flere celledelinger og en teori lyder derfor, at de må have højere risiko for at udvikle tumorer.
Den teori er blevet understøttet af flere undersøgelser af mennesker, hvor fx større kropsstørrelse - primært højde - er forbundet med en højere risiko for kræft.
Disse sammenhænge ser dog ikke ud til at holde på tværs af pattedyrarter, da en elefant og en mus har samme risiko for at udvikle kræft, selvom deres levetid og kropsstørrelser er meget forskellige.
