7 tidlige tegn på demens

Voksnekvinder.dk

10 år siden

|

19/08/2014
Demens er ikke i sig selv en decideret sygdom, men en langsomt fremskridende forringelse af de kognitive evner, som kan skyldes en række sygdomme.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den mest alvorlige og hyppigste er Alzheimers, men demens kan også skyldes hjerneblødninger, slagtilfælde, hjerneskader, Huntingtons eller Lewy body demens.

Har du mistanke om, at hjernen visner hos en, du kender, så er her syv tegn på tidlig demens, du skal være opmærksom på.

Hukommelsesproblemer
Problemer med hukommelse kan være et tidligt tegn på demens. Ændringerne er ofte subtile og har tendens til at ramme korttidshukommelsen. Hvis f.eks en af dine forældre uden problemer husker begivenheder ti år tilbage, men ikke kan huske, hvad de fik til morgenmad.

Andre tegn på problemer med korttidshukommelsen kan være at de glemmer, hvor de lagde deres nøgler, stillede bilen, hvis de pludselig ikke kan huske hvorfor de gik ind i et bestemt rum eller glemmer noget de skulle gøre på en given dag. Man skal dog ikke straks konkludere, at ens mor har demens fordi hun har glemt sine nøgler.

For at kunne diagnosticere en person med demens skal man lide af mindst to funktionsproblemer i hverdagen.

Besvær med at finde ordene
Et andet tidligt tegn på demens er, at det er svært at finde rigtige ord for at beskrive det du gerne vil. Dette kan betyde, at en person har svært ved at forklare sig.

De forsøger at finde de rigtige ord, men prøver så måske at bruge lidt simplere formuleringer for at forklare sig. Samtaler med en forælder, der har demens, kan således blive vanskelig og tage længere tid end sædvanligt.

Problemer med i TV-serier
Hvis du opdager, at din partner har svært ved at følge med i en TV-serie eller handlingen i en film, kan det være på grund af tidlig demens.

Langsom gang
En nylig undersøgelse viste at langsom gang kan være tegn på en forøget risiko for demens, selvom det selvfølgelig også kan skyldes gigt og andre sygdomme. Men undersøgelsen viste, at en læge med et stopur og et par simple spørgsmål kan afsløre demens.

Så hvis din mor ikke lider af andre sygdomme i bevægeapparatet og går relativt langsomt, så kan det være et tegn.

Apati
En almindeligt symptom på tidlig demens er sløvhed eller apati. Det kan være, at din far er begyndt at miste interessen for hobbyer eller aktiviteter.

Eller at han ikke ønsker at gå ud længere, eller gider at lave noget sjovt. At man mister interesse for at tilbringe tid med venner og familie og virker følelsesmæssigt udmattet.

Humørskift
Ændringer i humør er også almindeligt for demens. Det er ikke altid let at genkende dette aspekt af demens hos dig selv, men det er nemt at se hos en du elsker. Depression er typisk for tidlig demens.

Udover humørsvingninger kan der også ske et skift i personlighed. En typisk personlighedsændring i forbindelse med demens er et skift fra at være genert til at være udadvendt. Dette skyldes at dømmekraften ofte påvirkes. 

Genkendelse
Stifteren af Microsoft Bill Gates og TV-stjernen Oprah Winfrey har to af verdens mest kendte ansigter og de kan afsløre demens.

Sammen med ikoniske personligheder som Albert Einstein, Elvis Presley og John F. Kennedy er de kendt i hele verden, fordi vi har set og hørt dem igen og igen.

Forskning tyder på, at midaldrende, der ikke kan genkende eller navngive nogle af de allermest kendte personligheder, lider af en bestemt type tidlig demens kaldet afasi.

Primær progressiv afasi rammer som regel både mænd og kvinder i alderen 40 til 65 år.

Sygdommen er hovedsagelig kendt for at forstyrre sprogfærdighederne, hvilket gør det svært for patienterne at forstå eller finde de rigtige ord, når de forsøger at formulere deres tanker.