Stor brøler i Badehotellet: Opdagede du denne fejl?

Henrik Rothenbücher

71 uger siden

|

13/08/2023
Underholdning
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Det kan være svært at holde styr på alt, når man forsøger at skrive en af Danmarks mest populære tv-serier gennem tiden. Derfor sniger der sig også fejl ind hist og her. I dette afsnit er det en sang, der er fejlen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Denne artikel blev første gang udgivet i 2020.

Hvornår udkom denne sang? Det er spørgsmålet, som holdet bag Badehotellet måske må have overset. For det meste går de meget op i, at serien er historisk korrekt, men Weyses sang i første afsnit burde han faktisk slet ikke kende på det tidspunkt. Første afsnit foregår nemlig i sommeren 1940, og sangen blev først indspillet i 1941.

Kom først senere

”Take it easy, boy, boy,” synger Hr. Weyse i første afsnit af Badehotellet. Og easy med at synge den sang, burde han måske have været, for den kunne han på ingen måde kende i 1940, hvor første afsnit foregår. Ifølge Niels Overgård, der er jazzblogger på jazznyt.com, kan han umuligt kunne have hørt sangen på et badehotel i provinsen i sommeren 1940. Det fortæller han til B.T.

Sangen er skrevet og sunget af den danske jazzmusiker Leo Mathisen, men han indspillede først 'Take It Easy' i 1941.

”Hr. Weyse” uenig

Holdet bag Badehotellet mener dog sagtens, at Hr. Weyse kunne kende sangen i 1940 og dermed spille den. Det skriver Stig Thorsboe, der sammen med Hanna Lundblad, står bag 'Badehotellet', i en mail til B.T.:

”'Take It Easy' er fra 1940. Weyse er jo en mand med gode kontakter, så han kender selvfølgelig også Leo 'The Lion' Mathisen. Og så er det jo et sjovt tilfælde, at en af gæsterne spontant råber 'a big one' til sangens 'smoke a cigar', ganske som på Leos indspilning.”

Også Jens Jacob Tychsen, der spiller Hr. Weyse mener, at Weyse sagtens kunne kende sangen. Det skriver han i en sms til B.T.:

”Weyse er jo en stor elsker og beundrer af de store amerikanske sange, og han har tit en evne til at få fat på dem meget hurtigt. Og nu er det jo fiktion, vi laver, så jeg vil da tro, at det er Leo Mathisen, der har stjålet den fra Weyse. Det kunne Weyse måske godt finde på at påstå i hvert fald.”

Det er i hvert fald en meget god slutning på historien, så Weyse i stedet er den, som har skrevet et af 2. Verdenskrigs helt store hits.