Sarah Grünewald svarer på spørgsmålet, vi alle har ventet på

Kamille Isaksen

4 uger siden

|

21/11/2024
Underholdning
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Sarah Grünewald tager bladet fra munden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Da nyheden om Sarah Grünewalds afsked med 'Vild med dans' ramte offentligheden sidste år, var der mange, der følte et stik af vemod.

I 11 sæsoner havde hun været et fast ansigt i Danmarks største danseprogram, og hendes afgang efterlod et tomrum, som mange tvivlede på, kunne fyldes.

Men med Cilia Trappaud som ny vært har programmet fundet sin rytme igen, og det har fået mange til at spekulere på, om Sarah Grünewald mon savner rampelyset på dansegulvet.

Sarah Grünewald har dog ikke haft tid til at se sig tilbage.

Hun er nu aktuel som vært på det nye TV 2-program 'Piano', der får premiere lørdag den 23. november.

På et pressemøde for programmet satte hun ord på sine følelser omkring sit farvel til 'Vild med dans'.

Sådan skriver Ekstra Bladet.

"Jeg savner ikke 'Vild med dans'. Jeg savner min produktion, men jeg savner ikke at stå der fredag aften," forklarede hun og afslørede, at hun har fundet nye udfordringer og glæder i sin nye rolle.

Imponeret over sin efterfølger

Årets sæson af 'Vild med dans' har budt på store ændringer, ikke mindst med Cilia Trappaud i værtstjansen.

For mange var det store sko at udfylde, men Cilia Trappaud har imponeret både seere og sin forgænger. Sarah Grünewald tøver ikke med at dele sin beundring:

"Jeg synes, Cilia er fantastisk. Hun er simpelthen så god. Et naturtalent," lyder det rosende fra den tidligere vært.

Ved Cilia Trappauds side står Martin Johannes Larsen, der efterhånden er en erfaren figur i programmet, og sammen har de skabt en ny dynamik på dansegulvet.

Selvom Sarah Grünewald ikke længere er en del af programmet, følger hun stadig med fra sidelinjen.