Der er rigtig mange ting at holde styr på, når man producerer en af verdens mest populære tv-serier. Derfor vil det til tider gå galt, og det så man blandt i det seneste afsnit af Game of Thrones, hvor nogle fra redigeringsholdet må skylde en stor omgang, da de ikke opdagede, at der stod en kaffekop fra Starbucks midt i billedet.
De ansatte kan dog glæde sig over, at det var hverken første eller eneste gang, at der er begået fejl i den populære serie, hvor der i løbet af sæsonerne har været nogle store blundere.
Det britiske medie LadBible har fulgt op på nogle af de største fejl, der har været i Game of Thrones, og måske kan du genkende dem.
Brugte man virkelig jeans i middelalderen?
Som de fleste er bekendte med, så skal Game of Thrones ikke ligne en tv-serie, der finder sted i 2019. Tiden hvor Game of Throne udspiller sig i, ligner et sted i middelalderen, og der var udvalget af tøj ret begrænset.
I det absolut første afsnit af første sæson, ser man dog på et tidspunkt en fyr, der vandre rundt i jeans, støvler og en jakke, der ikke umiddelbart ligner noget fra middelalderen. Eller hvad mener du?
Foto: HBO
Fakta: Ifølge Wikipedia kan det første par jeans tilbagedateres til 1871, hvor Jacob W. Davis i samarbejde med Levi Strauss stod bag dem.
Hvor kommer den ledning fra?
Hvis vi bliver i samme boldgade, så var elektricitet formentlig heller ikke noget, de var særligt uddannede i i Game of Thrones. Derfor burde produktionen bag serien nok også have været lidt mere opmærksomme, da der pludselig lå en ledning tilkoblet et større batteri mellem benene på Stannis Baratheon, der lå døende op af en træ i sæson 5.
Foto: HBO
Havde du spottet det?
Fakta: Mens elektricitet ikke blev opfundet af mennesket, så var det mennesket, der opdagede det. Det siges at være Benjamin Franklin, der opdagede det tilbage i 1700-tallet. Det første batteri blev dog først opfundet i 1800-tallet af Alessandro Volta.
Hvor blev det ar pludselig af?
Da Jon Snow pludselig vågner fra de døde i sæson seks, ser man et stort ar over hans højre øje. Få øjeblikke senere er det ar dog forsvundet.
En større blunder fra holdet bag Game of Thrones, der dog havde husket hans ar på det venstre bryst.
Foto: HBO
Gummi svær og magisk serviet
De ovenstående fejl er ikke de eneste, der er begået i Game of Thrones. Yderligere to fejl er blevet spottet, men det kræver, at man går tilbage til de pågældende afsnit, for at se det ordentligt.
Den første fejl kan du finde i sæson seks, i den formidable ‘Battle of the Bastards’. De fleste er bekendte med, at Jon Snow har et stålsværd kaldet Longclaw, men i en af scenerne er det sværd bestemt ikke lavet af stål.
På flere tidspunkter blandt andet hvor Jon Snow rider på en hesteryg, kan man se hvordan, at sværdet hopper og danser. Det er tydeligt, at det er et gummisværd, som den kære Jon Snow rider rundt med, og det slår han nok ikke mange mennesker ihjel med.
Sidst er der også scenen i sæson 2 afsnittet ‘ The Price of Winterfell’ hvor Tyrion sidder og spiser. Der vil den kvikke seer opdage, at den serviet han sidder med, er placeret flere forskellige steder, hver gang der klippes over til ham.
Servietten ses blandt andet ved hans bryst, dernæst på bordet, så i skødet og tilbage i brystet igen. En mindre detalje, men som alligevel blev spottet af mange Game of Thrones-fans.
I Westeros elsker de Starbucks
En af de vel nok største fejl i Game of Thrones, blev dog begået for ganske nyligt. I det seneste afsnit ses det nemlig, hvordan der står en kaffekop fra Starbucks midt på bordet. Hvis ikke det er en fejl, så har en af karaktererne i Game of Thrones en tidsmaskine, for Starbucks åbnede først deres første kaffeshop i 1971.
Skulle Starbucks dog have haft en shop, var det nok kun familien Lannister, der ville have råd til det.
Foto: HBO
Har du set andre fejl i tv-serien?