Nyt om optagelserne til Badehotellet: Nu løfter Amalie Dollerup sløret

Sarah S

74 uger siden

|

22/06/2023
Underholdning
Amanda (Amalie Dollerup) og Frida (Lara Azimi-Busekist) i 'Badehotellet' sæson 9. Foto: Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Amanda (Amalie Dollerup) og Frida (Lara Azimi-Busekist) i 'Badehotellet' sæson 9. Foto: Foto: Mike Kollöffel/TV 2

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis alt går vel, så skal ‘Badehotellet’s 10. og sidste sæson rulle over skærmen til næste år.

Seerne kan glæde sig til hele otte afsnit af den populære serie, når der er premiere i 2024. 

En af ‘Badehotellet’s populære karakterer er Amanda, som spilles af Amalie Dollerup. Hun har været med siden seriens første afsnit, og gennem sæsonerne har seerne kunne følge hendes store udvikling.

Da seerne første gang stiftede bekendtskab med Amanda, var det som gæst på Andersens badehotel, hvor hun - under stor protest - skulle tilbringe sommeren med sine forældre. Hun ville dog langt hellere have været med sin veninde i Skagen, hvilket ikke gjorde Amandas humør bedre.

Sådan er det gået

Nu har hun overtaget hotellet efter Fie og Fru Andersen, som hun nu driver. Desuden har hun også fået en datter, med en tysk soldat. 

Hvordan det blandt andet udvikler sig, må vi vente og se i sæson 10. 

Selvom der stadig er længe til premieren, så løfter Amalie Dollerup allerede nu en lille flig af sløret for, hvordan det går med optagelserne af serien. 

Det gør hun i et opslag på Instagram.

“Jeg har sommerferie. Første periode af optagelserne på Badehotellet er gået godt. Nu har vi en velfortjent pause og begynder igen i august. Kom lyse nætter! Kom juni du søde milde! Kom sommer, kom bare an,” 

Du kan se eller gense ‘Badehotellet’ på TV 2 Play.