Snart går den nye sæson af 'X Factor' i luften, og i år bliver det anderledes end tidligere.
TV 2-programmet, som traditionelt har haft premiere den 1. januar, starter i år allerede den 27. december.
Publikum kan se frem til, at Thomas Blachman, Oh Land og Simon Kvamm indtager dommerstolene.
Men mens forventningens glæde spirer hos både deltagere og seere, har en tidligere dommer valgt at åbne op om sin oplevelse med programmet.
Den danske sangerinde Lina Rafn, der sad i dommerpanelet i de første sæsoner af 'X Factor’, fortæller nu, at tiden i showet var langt hårdere, end nogen måske havde forestillet sig.
For Lina Rafn skulle 'X Factor' egentlig være et sjovt sideprojekt.
Hun forventede, at hun kunne kombinere jobbet som dommer med at lave ny musik og indspille et album.
Men i en ny podcast afslører hun, at virkeligheden blev en helt anden.
Sådan skriver Ekstra Bladet.
Som ny i dommerpanelet blev Lina hurtigt overvældet af de enorme ambitioner og det høje pres, der fulgte med rollen.
Især hendes meddommere, Thomas Blachman og Remee, satte barren højt og forventede det samme fra hende.
Lina tilføjer, at hun slet ikke var forberedt på den intense konkurrence mellem hendes meddommere.
Noget af det hårdeste, hun har prøvet
Ifølge Lina Rafn var spændingerne mellem Thomas Blachman og Remee tydelige for både publikum og produktionen.
Hun beskriver dem som to kamphaner, der konstant lå i åben konflikt under optagelserne og blandt andet gik rundt i hver deres ende af DR-byen.
"Jeg får faktisk helt ondt i maven ved at sidde at tale om det lige nu. Det var det hårdeste, jeg nogensinde har været igennem," siger hun om oplevelsen.
Trods de store udfordringer valgte Lina Rafn at deltage i sæson 2, men det skete kun, fordi hendes afløser sprang fra i sidste øjeblik.
Efterfølgende trak hun sig dog helt fra programmet for at fokusere på sin musikkarriere.