Justin Timberlake deler trist meddelelse: "Jeg skal nok gøre det godt igen"

Kamille Isaksen

8 uger siden

|

23/10/2024
Underholdning
Foto: Magicinfoto / Shutterstock.com
Foto: Magicinfoto / Shutterstock.com
Den verdensberømte sanger har delt en trist nyhed om helbredet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der var nok en del fans, der blev utrolig skuffede, da de så Justin Timberlakes nyeste opslag på Instagram.

Det var nemlig meningen, at han skulle stå foran tusindvis af mennesker og performe sine kendte sange, herunder "Mirrors", "Sexy Back" og "Can't stop the feeling".

Men sådan bliver det ikke.

Popstjernen Justin Timberlake har nemlig meddelt, at han desværre er nødt til at aflyse flere kommende koncerter på grund af sygdom.

Justin Timberlake er midt i sin verdensturné "The Forget Tomorrow World Tour", men nu har han afsløret på sin Instagram, at han lider af både bronkitis og strubebetændelse, hvilket har gjort det umuligt for ham at fortsætte med at optræde i øjeblikket.

Den 43-årige sanger har haft svært ved at komme sig over sygdommen, og nu har det resulteret i aflysningen af seks koncerter, der var planlagt mellem den 23. oktober og 2. november.

I sin besked til fansene forklarede Timberlake, at han er nødt til at tage en pause for at komme sig helt, men forsikrede samtidig om, at han vil gøre alt for at vende stærkt tilbage.

På sin Instagram-konto skrev Justin Timberlake: "Jeg har ikke haft det godt under de sidste par shows, og det viser sig, at jeg har bronkitis og strubebetændelse. Jeg er ked af at fortælle det, men jeg må aflyse de næste koncerter fra 23. oktober til 2. november. Tak for jeres forståelse – jeg skal nok gøre det godt igen."

På trods af de nuværende aflysninger kan Timberlake-fans stadig se frem til hans optræden på Heartland Festival på Fyn til næste sommer, hvor han er en af hovednavnene.

Du kan se opslaget her: