Jessica sætter sofa til salg på nettet - først bagefter opdager hun sin kæmpe brøler

Henrik Rothenbücher

43 uger siden

|

24/02/2024
Underholdning
Foto: Privat
Foto: Privat
Jessica lavede i den grad en brøler, da hun satte en sofa til salg på Facebook, men samtidig kom til at dele et yderst afslørende billede.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Britiske Jessica O’Brien fik vist røde kinder, da hun opdagede, at hun havde lavet en 'lille fejl' i sin salgsannonce på internettet.

25-årige Jessica havde lagt en række billeder af sin hvide hjørnesofa i en gruppe på det sociale medie Facebook, fordi hun håbede på at sælge det store møbel.

Men mellem billederne af sofaen, havde der sneget sig et noget afslørende nærbillede ind af hendes bare bryster.

Det skriver The Sun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Privatfoto

Vi har valgt at censurerer billedet en smule.

Det lumre fotografi skabte efter sigende noget postyr i facebookgruppen, hvor brugerne sælger forskellige ting og sager til hinanden i lokalområdet.

Gruppens andre medlemmer morede sig kosteligt på Jessicas bekostning med kommentarer som denne:

"Ved første øjekast troede jeg, at jeg havde fået for meget at drikke, men nej, de var der helt sikkert (red)."

En administrator slettede efterfølgende det kontroversielle opslag fra facebookgruppen.

En ven af Jessica har fortalt, at hun var forfærdet over sit lille uheld, og at det ikke var et salgsstunt, selvom nogen havde moret sig med denne påstand.

Historien melder ikke noget om, hvorvidt Jessica fik solgt sin sofa eller ej.