Janni Ree med bemærkelsesværdig udmelding: Vi havde et far-datter-forhold

Kamille Isaksen

16 uger siden

|

23/08/2024
Underholdning
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Selvom alt virkede romantisk udadtil, var det ikke helt sandheden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var noget af en overraskelse, da nyheden om Janni og Karsten Rees skilsmisse ramte offentligheden.

Efter 11 år sammen, hvoraf de sidste ni har været som ægtefæller, er kærligheden mellem den 79-årige milliardær og den tidligere forsidefrue tilsyneladende ebbet ud.

Selvom skilsmisser er almindelige i Danmark, har dette brud bestemt ikke forløbet uden dramatik.

En af de mest bemærkelsesværdige aspekter ved adskillelsen er, at parret tilsyneladende ikke kunne enes om, hvem der faktisk ønskede skilsmissen mest.

Det er dog ikke det eneste i denne skilsmisse, som har trukket en overskrift eller to - og nu har en af Jannis udtalelser endnu engang formået at stjæle mediernes søgelys.

Janni og Karsten Ree har siden deres bryllup i 2015 været et kendt par i mediebilledet.

På den røde løber har de ofte vist sig som et tæt og kærligt par, men ifølge Janni har virkeligheden bag kulisserne været langt fra det billede, offentligheden har set. 

I en ærlig samtale i Ekstra Bladets podcast "Bare mellem os" afslører Janni Ree, at deres ægteskab i den seneste tid har udviklet sig til noget, hun beskriver som et "far-datter-forhold."

Afslørede sit ønske i et brev

Janni forklarer, at hun den 9. juli valgte at skrive et brev til Karsten, hvor hun bad om en skilsmisse. 

I brevet udtrykte hun sin følelse af, at deres forhold var blevet skævt, og at hun ønskede at blive sat fri. 

"Jeg skrev et rigtig pænt brev - at jeg følte, vi ligesom levede som far og datter og om han ikke ville være sød at sætte mig fri, og jeg ville gerne skilles," fortæller Janni Ree i podcasten.

Beslutningen om at tage dette skridt gennem et brev fremfor en samtale ansigt til ansigt, var ikke tilfældig. 

Janni forklarer, at hun følte, det var den bedste måde at undgå en konfrontation på, som kunne have gjort situationen endnu mere vanskelig.

Selvom hun selv nævnte, at parret til sidst levede som far og datter, så havde forsidefruen ikke lyst til at uddybe, hvad det egentlig betød. 

Karstens reaktion på nyheden 

Siden nyheden om skilsmissen kom ud, har Janni Ree ikke været bleg for at komme med en kommentar eller to. 

Karsten Ree har på den anden side valgt at forholde sig tavs i denne mediestorm, men det betyder ikke, at Janni forholder sig tavs om Karstens situation. 

Hun fortæller endvidere i podcasten, at Karsten først og fremmest blev chokeret, da han modtog brevet, men at han efterfølgende skulle have anerkendt brevet og givet udtryk for, at parret nok skulle finde en fin løsning. 

Til hendes store overraskelse har hun dog ikke hørt noget fra rigmanden, siden han rejste til Afrika.