Gustav Salinas delte kryptisk besked: Nu forklarer han

Kamille Isaksen

9 uger siden

|

16/10/2024
Underholdning
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
I går aftes delte Gustav et opsigtsvækkende opslag.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

I går aftes delte Gustav Salinas et opslag på Instagram, som nok fik de fleste af hans 200.000 følgere til at spærre øjnene op.

Han delte nemlig et sort-hvid billede af sig selv, hvor det var tydeligt at se, at han var alle andre steder end hjemme.

"Lige om lidt skal jeg under kniven," lød det i opslaget, og det vakte hurtigt en nysgerrighed blandt følgerne, som gerne ville vide årsagen bag.

Det var ikke mange detaljer, Gustav delte med følgerne i opslaget. Han lagde dog ikke skjul på, at han var meget nervøs og håbede på, at alt ville gå godt.

Du kan se opslaget herunder:

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Senere på aftenen delte Gustav en opdatering på sin story, hvor han nu kunne afsløre, hvad indgrebet omhandlede.

Det viste sig, at Gustav befandt sig på Poseidon-Klinikken i København for at få foretaget en hårtransplantation.

"Jeg er lidt hævet lige nu, jeg ligner en kylling," fortæller Gustav i starten af videoen.

I videoen fortæller han, at første del af operationen var gået godt, og at de netop skulle til at gå i gang med anden del.

Ikke første gang for Gustav

Det viser sig, at det ikke er første gang, at Gustav får lavet en hårtransplantation.

For syv år siden fik Gustav nemlig lavet det samme indgreb - og at han har nu besluttet sig for at få det lavet igen.

Han forklarer, at det skyldes, at man med årene bliver lidt mere tyndhåret, og for Gustav er det især vigtigt at beholde sit fyldige hår.

Det skyldes, at det er en stor faktor, når det kommer til hans selvtillid, og han vil derfor gøre alt i sin magt for at beholde sit mørke hår.

Omkring to timer efter delte Gustav en opdatering, hvor han fortalte, at hele operationen gik godt, og at han havde sin kæreste med ved sin side.