Efter 47 år bag mikrofonen: Hans Otto Bisgaard stopper i DR

Ninna Andreasen

409 uger siden

|

14/02/2017
Den 28. februar slutter en æra. Her slukker Hans Otto Bisgaard mikrofonen for sidste gang.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Er man fast lytter af P4 og P5, er man helt sikkert også bekendt med Hans Otto Bisgaards stemme.

Men nu er det snart slut med at tune ind på manden, der siden 1970 har haft sendefladen i både radio og på tv. Den 71-årige radiolegende takker nemlig af den 28. februar, skriver DR.

- Det har været en utrolig svær beslutning at tage, for jeg har nydt alle 47 år, jeg har lavet radio og TV. Men min kone har været pensioneret i fem år nu, ligesom vi gerne vil have mere tid til sommerhuset  og til at spille mere golf. Så nu bliver det nu, siger Hans Otto Bisgaard.

Selvom beslutningen om pensionering har været svær, har radioværten mange gode minder at se tilbage på. Blandt andet med tiden som ”morgennisse” og med ”Radio Rita” på P3.

Det har især været musikken, som har været et omdrejningspunkt for Hans Otto Bisgaards virke bag mikrofonen. Han har også været konferencier for DR Underholdningsorkestret i mere end 20 år.