Efter 12 år er det slut: Kendt DR-par går fra hinanden

Henrik Rothenbücher

73 uger siden

|

30/06/2023
Underholdning
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Efter 12 år sammen har parret valgt at gå fra hinanden.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Efter 12 år sammen, afslører parret Simone og Lasse Vindahl fra DR-programmet 'Fede forhold', at de skal skilles.

På trods af et væsentligt vægttab og forsøg på at genantænde deres forhold, er parret faldet tilbage i gamle mønstre.

29-årige Simone, og 33-årige Lasse Vindahl er kendt fra det populære DR-program 'Fede forhold', hvor de i 2021 tog kampen op mod deres overvægt.

Men trods hårdt arbejde med at tabe sig og genfinde gnisten i deres forhold, bekræfter Simone Vindahl nu over for Ekstra Bladet, at parret skal skilles.

Hun siger, at der ikke er sket noget dramatisk, og at ingen af dem har været utro.

"Jeg tror bare, vi fik øje på hinanden og tænkte, at vi nok ikke er glade sammen," fortæller hun.

På deres fælles Instagram-konto bekræfter parret bruddet og meddeler deres følgere, at profilen lukkes om 48 timer. De takker for denne gang og lader døren stå på klem for et eventuelt fremtidigt gensyn.

Du kan se opslaget i bunden af denne artikel.

Før 'Fede forhold' var parret enige om, at de enten skulle gøre noget for deres forhold og deres vægt, eller også ville de gå hver til sit. Dette resulterede i et imponerende vægttab, hvor Lasse smed 46 kilo og Simone over 20 kilo.

Men trods disse fremskridt, er det ikke lykkedes parret at holde vægten nede eller gnisten i live.